Jungshoved Kirke

Koret og skibet er kirkens ældste dele, og de er fra årene omkring 1225-1250. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord og angiveligt et vindue i hver langmur. Af dem er kun bevaret syddøren. I koret har der været en præstedør i sydmuren og et vindue i hver mur, men der er kun rester tilbage i murværket af det nordlige vindue og døren. Øverst på langmurene er der en enkel gesims med to rette led.

Korets gavl står glat bortset fra en ligearmet korsblænding, dvs. murniche, som måske kan være oprindelig. Gavlkammen er let hævet, og den har en tinde på toppen. Skibets østlige gavl er glat med kamtakker på.

Skibet blev i den tidlige gotiske periode forlænget mod vest i kridtkvadre med et par murbælter i munkesten. Forlængelsen har haft tre spidsbuede vinduer, hvoraf det i den nordlige langmur er delvist bevaret. Langmurene har en gesims, der minder om den romanske. Dets taggavl er ombygget i munkesten omkring år 1450 og har gotiske dekorationer af spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher, og små tinder i top og bund af gavlkammen. I denne periode blev der også tilføjet støttepiller på korets og skibets sydside.

På korets nordside blev der i sengotisk tid opført et sakristi i munkesten. Dets østlige vindue har været fladbuet, ligesom det tilmurede nordvindue. I nordmuren er der en spidsbuet og i vestmuren en fladbuet blænding. Gavlen prydes af spidsbuede højblændinger og kammen af tinder i top og bund.

Tårnets underdel i munkesten med kridtbælter er i sengotisk tid bygget på skibets nordside. Placeringen er mod sædvane, men valget skyldes angiveligt terrænet. Tårnet har været benyttet som våbenhus, hvis norddør har været fladbuet i et trekløverspidsbuet murspejl, men den er nu blændet, da rummet tjener som gravkapel.

Det middelalderlige tårn har angiveligt aldrig været fuldført, og dets øvre dele i mursten er bygget i renæssancen. Her fik taggavlene kamtakkede gavle med højblændinger, som efterligner de sengotiske.

Våbenhuset er angiveligt sengotisk, men det har mistet næsten alle gamle detaljer. Den nu fladbuede dør flankeres af to store firkantede blændinger, men taggavlen er ommuret med toptinde.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. De blev i koret og skibet opført i sengotisk tid, hvor også korbuen blev ændret til dens nuværende udseende. Både sakristiet og tårnrummet har hvælv fra deres opførelsestidspunkt, og mod mellem tårnrummet og skibet er der en spidsbuet arkade.

Altertavlen er et arbejde fra omkring år 1590 af Bårse Herreds Snedker og har sikkert været seksdelt. I dag er kun fodstykket, storsøjlerne og storgesimsen er bevaret. Den har været nedtaget, men er senere genopstillet som ramme for et nu stærkt overkalket, usigneret gipsrelief af Bertel Thorvaldsen, som forestiller Kristus i Emmaus.

Prædikestolen er i stil fra højrenæssancen. Den er et arbejde fra det Schrøderske Værksted i Næstved fra årene 1605-1610. I fagene har den nicher med statuetter af evangelisterne. På hjørnerne har den hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller tro, håb, retfærdighed, styrke og klogskab. Den har en del udsmykning af beslagværk, dvs. ornamenter, som efterligner et kunstfærdigt metalbeslag.

I tårnrummet står der en ældre døbefont fra 1790 i sandsten. Den er i den såkaldte Louis-Seize-stil (1760-1790). Den er dækket af et samtidigt trælåg med dobbelt bladroset og bladkogle. Fonten er måske fra Johannes Wiedewelts værksted.

Kirkens bænke med vandret afsluttede gavle og glatte døre er fra begyndelsen af 1800-tallet.

Døbefonten i skibets østligste fag er af brændt ler. Den er formet som et firesidet plint. På dens overside ligger en tinstøbt laurbærkrans til støtte for fadet, og på de fire sider er der relieffer af Bertel Thorvaldsen. De forestiller Jomfru Maria med Kristusbarnet og den lille Johannes Døber, Kristi dåb, passagen ”Lad de små børn komme til mig” og tre svævende engle.