Junget Kirke

Kirkegården indhegnes af stendiger, som følger ældre skel. På kirkegården er der registreret et arkæologisk fund i form af en sten med runde fordybninger kaldet skåltegn eller skålgruber.

Mellem vandet og kirken mod nordøst ligger herregården Jungetgård, hvis ejere gennem tiden har præget kirken.

Kirkens bygningshistorie kendetegnes af overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen samt en tilføjelse i 1800-tallet. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, selvom kirken dog adskiller sig en smule fra egnens øvrige ved langhuset, som i slutningen af middelalderen erstattede et romansk kor. Dele af kirken er muligvis opført med kvadre fra den nedbrudte kirke i Grættrup.

Kirken udgøres af et romansk skib med sengotiske tilføjelser i form af et langhuskor og et vesttårn samt et våbenhus mod syd fra 1871. Det oprindelige skib er opført i granitkvadre over en skråkantet sokkel. Langhuset og den nederste del af tårnet står primært i blankt facademurværk med synlige sten. Korets overdel og detaljer er hvidkalkede, ligesom våbenhuset og størstedelen af tårnet.

Ved den oprindelige sydportal ses en tympanon, dvs. overligger over døren, med bueslag og søjler med terningformet kapitæl. Et tilmuret, rundbuet vindue ses i skibets sydside. På nordsiden er der tilmuringer, herunder den oprindelige norddør.

Det oprindelige kor måtte i sengotisk tid vige pladsen for et langhuskor, som står opført i genanvendt kvadermateriale og munkesten. Tårnet er opført i samme periode med de samme materialer. Tårnet følger den typisk vestjyske udformning med øst-vest-vendt saddeltag og er i store dele meget skalmuret, dvs. at man af æstetiske årsager har muret et nyt lag mur på ydersiden af den oprindelige mur.

På nordgavlen ses blændinger, dvs. murnicher, og opgang til stokværket, dvs. de øvre etager, sker udefra via en trappe på samme side.

Våbenhuset er opført i 1871 af røde mursten.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og langhuset dækkes af et lystmalet bjælkeloft. Korbuen synes at være placeret ret tilfældigt for at markere korets start. Opgang til prædikestolen sker gennem triumfmuren, og det øvrige stoleværk, dvs. kirkebænkene, er malet i lysegrå og grønne farver.

Tårnrummet er overhvælvet, og i buen mellem tårnrum og skib ses kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på, som muligvis stammer fra den oprindelige, nedrevne korbue.

Hele kirken har tegltag. Kirkens tagværker er nyere, med spær og dobbelte hanebånd udført i fyrretræ. I tårnet er ældre dele bevaret. I 1932 var tagværket i meget dårlig stand: En stor del var på det tidspunkt af egetræ og udført på en usædvanlig måde, men det kunne ikke restaureres og blev derfor kasseret.

Der er udført omfattende istandsættelsesarbejder omkring år 2008. Dette indebar arbejder ved ud- og indvendigt murværk, kalkning, fornyelse af gulve og vægpaneler i stoleværket, maleriistandsættelse samt renovering og fornyelse af el- og varmeanlæg.

I tårnrummet er der et rundt, kalkmalet ornament (en såkaldt passeroset) på sydvæggen.

Det historiske inventar rummer dele fra flere perioder fra middelalderen og frem til nyere tid.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont, som dog blev ændret i 1880.

Prædikestolen er et renæssancearbejde fra 1595 med dobbelte hjørnebalustre og våbenskjold for giverne Albert Skeel (død 1609) og hustru Anne Kaas (ca. 1554-1581), ejere af Jungetgård. Ifølge indskriften på prædikestolen er den opsat til minde om deres afdøde søn (”deres sal. (salige) søn Bjørn Skeel tilihukommelse”).

Våbenskjold for Skeel og Kaas ses også på kirkerummets øverste, dvs. østligste, stolegavle. Disse stammer fra slutningen af 1500-tallet, men er på et tidspunkt blevet indsat i et nyere stoleværk.

Fra ældre, ukendt inventar findes i kirken et smalt panel bevaret. På dette panel er der en reliefudskæring øverst, der forestiller en jæger med en hund. Relieffet stammer formentlig fra 1600-tallet og er på et tidspunkt indsat i et vægpanel. I dag er panelet placeret i tårnrummet.

I kirken er der flere præsterækketavler, hvoraf den ældste er fra omkring 1700.

Stole med svungne gavle og udsmykninger på plader indsat øverst står i korets nord- og sydside. De ældste dele af dette stoleværk, dvs. kirkebænkene, stammer rimeligvis fra 1700-tallet.

Den nyere altertavle består af et maleri i rundbuet hvidmalet rammeværk. Nederst ses en forgyldt indskrift. Maleriet forestiller en af de kloge jomfruer og er udført i 1922 af Gorm Hansen (1996-1952) som en kopi efter Christen Dalsgaards værk i Hørup Kirke.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Junget Kirke på sogn.dk