John F. Kennedy

For at styrke USA's relationer til landene i Latinamerika iværksatte John F. Kennedy udviklingsprogrammet Alliance for Progress, Fremskridtsalliancen, og til støtte for lokal økonomisk udvikling i ulandene oprettedes et fredskorps, Peace Corps, af unge frivillige.

Endvidere igangsatte John F. Kennedy Apolloprojektet, som gav USA en førerposition i rumkapløbet med Sovjetunionen. Selv udstrålede han dynamik og vitalitet; hvad de færreste vidste var, at Addisons sygdom og en rygskade gav ham hyppige smerter og ofte tvang ham til at ligge i sengen.

Efter sin tiltrædelse påbegyndte John F. Kennedy en voldsom militær oprustning. Han arvede og iværksatte også planerne om at styrte Fidel Castros regime på Cuba; i april 1961 forsøgte en CIA-trænet hær af eksilcubanere en invasion i Svinebugten, men operationen blev en fiasko (se Svinebugtaffæren).

Andre udfordringer til John F. Kennedys lederskab fulgte i Sydøstasien, i Berlin og i oktober 1962 atter på Cuba, hvor Sovjetunionen i hemmelighed var begyndt at opstille atommissiler. I sin håndtering af Cubakrisen demonstrerede præsidenten overblik og dømmekraft, men krisen bidrog også til at revidere hans syn på den kolde krig, hvilket bl.a. udmøntede sig i en aftale i 1963 med Sovjetunionen og Storbritannien om stop for atomprøvesprængninger i atmosfæren og under vand. Om han også var parat til at bremse USA's voksende engagement i Vietnamkrigen er stærkt omdiskuteret.

Et centralt indenrigspolitisk spørgsmål i John F. Kennedys præsidentperiode var de sorte amerikaneres kamp for borgerrettigheder. Her var han dog ikke den handlekraftige reformator, som senere blev en del af Kennedymyten, men snarere en kompromissøgende politiker, som tøvende lod sig trække med af udviklingen. Først da den hvide modstand i Syden truede forbundsregeringens autoritet, støttede han åbent borgerrettighedsbevægelsen. En egentlig borgerrettighedslovgivning blev først gennemført under hans efterfølger, Lyndon B. Johnson.

Mordet på præsident John F. Kennedy chokerede verden og gjorde ham samtidig til en nærmest mytologisk skikkelse. Senere afsløringer af hans mange kærlighedsaffærer har ikke kunnet rokke ved hans særlige status. Det er de håb, han tændte, snarere end hans politiske resultater, der har gjort ham til efterkrigstidens mest legendariske amerikanske præsident.