Faktaboks

John Chr. Jørgensen

John Christian Jørgensen

Født
15. januar 1944, København

Portræt af John Chr. Jørgensen, 2009

.

John Chr. Jørgensen er en dansk litteraturforsker og pressehistoriker, litteraturkritiker og -redaktør. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet i 1969, og blev derefter hurtigt knyttet til Institut for Nordisk Filologi, hvor han som lektor fra 1975 og senere dr.phil. var indtil pensionering i 2007.

Fra 1972 var John Chr. Jørgensen knyttet til dagbladet Politiken som litteraturkritiker og senere i redaktørfunktioner; i 1996 flyttede han inden for samme bladhus til Ekstra Bladet som litteraturredaktør, hvor han var indtil 2006.

Universitetsforskeren

Jørgensen blev en central skikkelse i det ekspanderende og turbulente danskfag i 1970'erne med mange undervisningsrettede udgivelser, tidligt især Litterær metodelære (1971ff). Han har skrevet om litteraturanalyse, forfatterskabslæsning og faghistorie og engagerede sig i bl.a. den nye litteratursociologi.

En særlig interesse viste han realismebegrebet med bl.a. samlingen Litteraturen og hverdagen (1979), den vægtige afhandling omkring 1800-tallet Den sande kunst (1980) og med forskelligartede behandlinger af både tidens realistiske tv-spil, arbejderlitteratur og kønsbevidste mandelitteratur.

Tillige har han skrevet og udgivet om adskillige forfatterskaber, bl.a. Klaus Rifbjerg, Christian Kampman og især Leif Panduro, der fik en fuldtonet biografi i 1987. Talrige gange har han samlet artikler, essays og kronikker til bogudgivelse, bl.a. med Kulturopbruddets år (1982), og han var hovedredaktør af Dansk forfatterleksikon, 1-2 (2001).

Kritik og kritikhistorie

Jørgensens nok væsentligste indsats ligger i feltet kritikhistorie, som han drejede tydeligere mod anmelderi og dagbladsjournalistik end det traditionelt var blevet set. Først med en bog om litterær vurderingsteori og dernæst med bl.a. Anmelderi (1983, sammen med Thomas Bredsdorff og Finn Klysner), den grundlæggende disputats Det danske anmelderis historie. Den litterære anmeldelses opståen og udvikling 1720-1906 (1994), hvorefter 1900-tallet – bredere – dækkes af håndbogen Kulturanmeldere i Danmark (1991) og Kulturkritikkens mestre (1992).

En fremdragelse af den betydelige socialdemokratiske kritiker C.E. Jensen følger i 1998 via både biografi og total-bibliografering, foruden flere portrætterende bøger om kritikere, både egne samtidige kolleger og ældre, bl.a. Herman Bang og Tom Kristensen.

Journalistik

Med grundbogen Kultur i avisen (1994) og flere bøger om dagbladsjournalistik og dens stil og genrer, fx interview og portræt, om kønsperspektiver samt om journalister, bl.a. Lise Nørgaard, Kate Fleron, har Jørgensen givet væsentlige bidrag til kvalificeringen af journalistikfaget og til dansk pressehistorie.

Dagbladskritiker og redaktør

De krav, Jørgensen i teoretisk og historisk forskning sætter op for litteraturanmelderen – formsans, nyhedssans, formidlingsevne, sammenfatningsevne og gennemslagskraft – svarer godt til hans praksis gennem mere end 30 år som kritiker og redaktør, først ved det litterært hæderkronede Politiken, senere mere vovelystent ved Ekstra Bladet.

Han blev en flittig, velformuleret og debatvillig – af og til polemisk – skribent, med præferencer for dansk litteratur og især aktuelt samfundskildrende realisme. Med klar balance mellem de litteraturfaglige, æstetiske og journalistiske dimensioner er han tillige den danske fagmand, som mest fyldigt har forenet eget litteraturkritisk virke med teori, kortlægning og historik.

Bredtfavnende og respekteret fagmand

Jørgensen har med faglig spændvidde haft en usædvanlig udgivelsesflid og involvering i mange redaktionelle sammenhænge. Han har vægtet at sprede sig i bredt orienterede blad-, tidsskrift- og antologisammenhænge, skrevet i fest- og jubilæumsskrifter, udgivet tekstudvalg og pædagogisk tilrettelagte bøger, bl.a. for Dansklærerforeningen. Det 'dobbelte faglige liv' fik han hægtet sammen til både egen og udadvendt inspiration, og med bestandigt blik for kulturpolitik og formidling.

Overalt har han været en respekteret forsker og formidler og en afholdt kollega, underviser og vejleder. I et langt otium – efterhånden med ledsagende sygdom – er udgivelsestrangen fortsat med konstant nytænkte bøger, bl.a. om brev-genren, ofte i elegante små formater.

Jørgensen modtog Georg Brandes-prisen i 1979. På hans hjemmeside findes en udførlig selvbibliografering, og der er i 2024 udkommet en kollegial fagantologi tilegnet ham.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

P. Behrendt et al. (red.): Palmehaven. Institut for Nordisk Filologi – Levned og meninger, 1992, Forlaget Amanda.

John Chr. Jørgensen: Selvbibliografi. Bøger og bidrag til samleværker og tidsskrifter 1970-2023 (med kort faglig selvbiografi og biografiske noter) – sammen med erindringsglimt tilgængelig på: kjoeller.dk

E. Skyum-Nielsen & N. Dichov Lund (red.): Læseglæde og skrivekløe. Dansk kulturjournalistik og litteraturhistorie, 2024, Spring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig