C.E. Jensen

Jensen sprang fra sit latinskoleforløb i 1881 for at gå ind i den journalistverden han i en meget ung alder havde fået kontakt med, og hvor han som autodidakt de næste 30-40 år blev en af tidens betydelige kulturskribenter.

I den ret nye partiavis Social-Demokraten, der ikke ellers befandt sig i litteraturmiljøernes centrum endsige havde kulturstof som noget umiddelbart primært, fik Jensen lagt en høj standard med vidende og entusiastiske anmeldelser af aktuel dansk og udenlandsk litteratur. Med sin vedholdenhed og redaktionelle indflydelse fik han gjort litteraturkritik til forsidestof og et brand for denne avis – der i 1910 havde Danmarks største oplag.

Han havde vedgået stor inspiration fra tidens litteratur-koryfæ Georg Brandes – både i form og tankegang – og det moderne gennembrud, men generation og gemyt var nærmere 1890'ernes symbolister. Hans journalistik og kritik havde nok skarphed, men var sjældent politisk ideologisk eller agitatorisk; vægten lå oftest på det almenmenneskelige og æstetiske i litteraturen.

Jensen havde tillige interesse for musik, ballet og billedkunst, men det blev teatret han anmeldte på lige fod med litteraturen og med samme tyngde gennem de mange år. Yderligere var han engageret i teaterverdenen ved dels at stå for det centrale privatteater Dagmarteatrets programblad gennem flere år, og dels oversætte skuespil (fra tysk, fransk og engelsk) til det aktuelle københavnerrepertoire. Selv skrev han (sammen med William Norrie) et enkelt – succesfuldt – lystspil. Da han i 1920 stoppede på avisen, fik han et par år sin egen lystspilscene Det fri Teater – og realiserede endda succesfuldt en biografteaterbevilling nogle år efter.

Jensen redigerede (sammen med Frederik J. Borgbjerg) og var hovedforfatter til det omfattende manifestations-værk Socialdemokratiets Aarhundrede. Fremstillinger af Arbejderbevægelsens Historie fra Revolutionen 1789 indtil vore Dage 1-2 ((1901 ff.) 1904).

En ambition om at give arbejderbefolkningen en egen version af den populære årbogsgenre – almanakken – lykkedes med Arbejdernes Almanak i 1909, og han var med i redaktionen i næsten 20 år, ligesom han periodevis stod for juleårbøger og -album.

Hans kulturhistoriske interesse udmøntedes tillige i hans oversættelse og kongeniale bearbejdelse og supplering af et stort værk til det danske Karikatur-Album. Den Evropæiske Karikatur-Kunst fra de ældste Tider indtil vore Dage 1-2 (1906-1907, 2. udgave 1906-1912) kort efter dets tyske udgave.

Gennem flere årtier var Jensen en af tidens førende og anerkendte litteraturkritikere; nyere kritikhistorisk forskning har godtgjort hans placering og betydning tydeligere end hans tidligere eftermæle. En kort periode allierede han sig også med de gryende folkebibliotekers litteraturoplysning.

Med engagement, flid og stor liberalitet fremstod han som den der gjorde det voksende socialdemokratis og arbejderbevægelsens kulturelle oplysningsarbejde synligt; og omend han sine sidste år mere gik egne veje, havde han beredt en vej for næste generations succesfyldte start af Arbejdernes Oplysningsforbund – AOF – fra 1924.

• litteraturkritik
• Socialdemokratiet

• J.C. Jørgensen: Det danske anmelderis historie, Den litterære anmeldelses opståen og udvikling 1720-1906, 1994, Fisker & Schou.
• P. Hansen og J.C. Jørgensen: C.E. : Kritikeren C.E. Jensen. Liv og værk, 1998, Fremad.
• C.E. Jensen i Social-Demokraten. En bibliografi (J.C. Jørgensen og P. Hansen), 1998,Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet.