tv (Tv-genrer - Tv-drama)

Tv (Tv-genrer - Tv-drama), Tv-drama er specielt tilrettelagt eller produceret for tv; tidligere anvendtes ofte betegnelsen tv-teater. Drama i tv var populært fra tv's begyndelse, og i november 1936 sendte BBC et uddrag af skuespillet Marigold af L.A. Harker (1863-1933); det førte til en ugentlig Theatre Parade med udsnit af det løbende teaterrepertoire. I USA blev dramatik på tv vist fra 1938, men 2. Verdenskrig standsede den videre udvikling. Realistiske hverdagsdramaer skrevet til tv voksede frem i 1950'erne, i USA bl.a. med Reginald Roses (1920-2002) Tolv vrede mænd (1954), der hævdede sin tv-egenart over for filmversionen (1957) og senere teateropførelser, og i Storbritannien fra 1958 under Sidney Newmans (1917-97) ledelse af tv-stationen ABC's Armchair Theatre.

Danmark. I Danmark var dramaet med fra forsøgsperioden, hvor man viste ca. 30 minutter af Johannes Allens (1916-73) skuespil Harlekins Tryllestav, som opførtes på Det Kgl. Teater i 1951. Fra man begyndte på regelmæssige daglige tv-udsendelser (1954), voksede produktionen til 25-30 dramaer pr. år. Repertoiret bestod længe af eksisterende scenedramatik, meget ofte små stykker med en lille rollebesætning og små dekorationskrav. Produktionsvilkårene med små studier og direkte udsendelser styrede repertoirevalget og begrænsede de dramatiske udtryksmuligheder, men disse begrænsninger blev samtidig betragtet som særlige æstetiske kvaliteter ved tv-dramaet. En produktion var en nøje tilrettelagt begivenhed, som udspillede sig foran normalt tre kameraer, hvis skiftende positioner og afbildning af spillet var præcist fastlagt ligesom skiftene mellem, hvilket kamerabillede der sekvens for sekvens skulle udsendes, og en løbende fyldig dialog var det sikreste grundlag for spillets tekniske afvikling.

I hovedsagen er der ikke sket store ændringer mht. produktionsprincippet, men anvendelsen af videobåndmaskiner (i Danmark fra 1959) til at registrere og senere udsende det optagne skabte bl.a. mulighed for omspil ved grove fejl. Da det i løbet af 1960'erne blev almindeligt at redigere i videooptagelserne, var det tekniske grundlag for tv-spillets udvikling tilvejebragt. Det blev muligt at bevæge sig i tid og rum og at blande studieoptagelser og udendørsoptagelser (on location). Til Shakespeares 400-års-dag i 1964 tog DR initiativ til en produktion sammen med BBC af Hamlet udelukkende optaget på Kronborg.

Efter nogle tilløb med små, bestilte nytårsspil siden 1958 (Frank Jægers Møde ved midnat) skrev Ester Nagel 1962 det første egentlige tv-spil, Brønden, og året efter debuterede Leif Panduro med En af dagene. Ikke mindst under indtryk af britiske tv-spil, som Palle Kjærulff-Schmidt ofte instruerede (bl.a. af Harold Pinter), voksede forfatteres og instruktørers interesse for det nye billedmedie. I løbet af 1970'erne var tre fjerdedele af det udsendte original dansk tv-dramatik, og en del var direkte lavet som film. Endnu frem gennem 1980'erne varede enkeltspillenes æra. Føljetoner og serier af episoder med faste figurer var populære, og med den fremvoksende konkurrence på tv-området blev tv-serier stationernes seermagneter; de er ved årtusindskiftet de internationalt dominerende former. Det kan være romandramatiseringer som Livsens ondskab (1972) efter Gustav Wied, Fiskerne (1977) efter Hans Kirk eller originale værker skrevet for tv som Ka' De li' Østers? (1967), Matador (1978-81) og Edderkoppen (1999-2000).

Læs videre om tv-serier, læs om andre tv-genrer eller læs om tv generelt.