Harold Pinter

Harold Pinter, 10.10.1930-24.12.2008, britisk dramatiker. Inden for det såkaldte absurde teater skabte Pinter siden sit gennembrud i 1958 med The Birthday Party (da. Fødselsdagsselskabet, 1963) sit eget univers, et teatralsk rum, der i bogstaveligste forstand definerede det absurde menneskes grundvilkår. Besiddelsen af et lukket rum, det være sig et kælderrum, en lejlighed eller et hus, er en livsnødvendighed for det Pinterske menneske, der stedse føler sig truet af andre menneskers invasion og aggression. Rummet fungerer med andre ord som et eksistentielt beskyttelsesrum i et dæmonisk truende univers. Når invasionen finder sted, er den territoriale magtkamp primært af verbal karakter, og da egentlig kommunikation ikke er mulig i en meningsløs verden, artikuleres denne magtkamp i en række grinagtigt absurde sprogspil (og dertilhørende rollespil), retoriske udvekslinger af mundrette og/eller velformulerede klichéer, snart vulgære, snart poetiske, snart filosofiske. Alfonsen Len i The Homecoming (1965, da. Hjemkomsten, 1966) er en suveræn mester i absurd sprogspilkunst; selv en filosofiprofessor fra USA, den hjemkomne broder Teddy, kan Len udfordre i en filosofisk disput og senere returnere til USA minus konen, den attråværdige Ruth.

Blandt Pinters øvrige dæmonisk-absurde farcer, der er blevet kaldt comedies of menace, bør fremhæves The Caretaker (1960, da. Viceværten, 1961), No Man's Land (1975, da. Ingenmandsland, 1988) og Moonlight (1993, da. Måneskin, 1995). I One for the Road (1984, da. En til halsen, 1989) og Mountain Language (1988, da. Sproget fra bjergene, 1989), der begge handler om politiske fanger, fortrænges absurditeten for en stund til fordel for en mere engageret humanisme. Pinter fik Nobelprisen i litteratur i 2005.