Gustav Wied var en dansk forfatter. Han var proprietærsøn fra Lolland. Hans ofte provokerende forfatterskab kritiserer med sarkasme og humor både kirken, borgerskabets dobbeltmoral, og han kredser bl.a. om forholdet mellem religion og seksualitet.
Gustav Wied
Faktaboks
Gustav Wied
Gustav Johannes Wied
- Født
- 6. marts 1858, Branderslev sogn ved Nakskov
- Død
- 24. oktober 1914, Roskilde
Gustav Wied. Fotografi fra 1901.
Gustav Wied er her tegnet af P.S. Krøyer i august 1901. Året efter udgav Wied romanen Knagsted, en opfølgning på Livsens Ondskab. Fra 1897 boede Gustav Wied i Roskilde, hvor han endte sit liv med at begå selvmord. Han ligger begravet på Gråbrødre Kirkegård i Roskilde.
Gustav Wieds tidlige år
Wied blev boghandleruddannet i København og havde spredte beskæftigelser som fx skriver og huslærer, før han som 28-årig tog studentereksamen på kursus. Året efter udsendte han en pseudonym pjece i anledning af afsløringen af kultusminister Jakob Scavenius' bordelbesøg; den rummer i kim den spænding mellem kønsforskrækket forargelse og fascination af grotesk livsudfoldelse, som Wieds forfatterskab lever af.
De unge og de gamle, En hjemkomst og Silhuetter
I ca. 1890 færdedes han i kredsen omkring Ove Rodes avis København. En skildring heri — "De unge og de gamle" (1891) — af en ældre tjenestepiges nærgående omgang med en tiårig dreng skaffede Wied et par ugers fængsel for litterær usædelighed.
Svagheden for det skandaløse præger de dramatiske forsøg lige fra debuten En Hjemkomst (1889). Mere gehalt er der i Wieds kortprosa begyndende med Silhuetter (1891), humoristiske folkelivsbilleder.
Satyrspillet
Midt i 1890'erne skabte han sin egen genre: satyrspillet, der er en suveræn blanding af dramaets præcise replikker og vildtvoksende kommenterende regibemærkninger, hvor forfatteren agerer forsyn.
Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde (1897) er en storslået satyrkvartet, kun overgået af Dansemus (1905), der bl.a. gentager stoffet fra Scavenius-affæren. Stykkets slutord, "Fader, se i Naade ned/ til den hele Red'lighed", er et af den livstrætte pessimists sidste kvalificerede forsøg på at finde en morsom grimasse til livets meningsløshed.
Livsens Ondskab og Knagsted
Bortset fra teaterbagatellen Skærmydsler (1901) er Wieds populæreste værker romanerne Livsens Ondskab (1899) og Knagsted (1902) fra "Gammelkøbing" (Roskilde). I den sene fortsættelse Pastor Sørensen & Co. (1913) er humoren blevet til forkrampet præstehad. Året efter begik Gustav Wied selvmord.
Slægten og Fædrene æde Druer
Romanen Slægten (1898) fortsat i Fædrene æde Druer (1908) skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed; begge romaner er filmatiseret af Anders Refn under titlerne Slægten (1978) og Sort høst (1993).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.