Hyllested Kirke (Slagelse Kommune)

Hyllested Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Hyllested er kirken opført i rå og kløvede, ret store kampesten. På hjørnerne er der tilhuggede kvadersten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er i dag helt omdannet og norddøren er tilmuret. I koret er der bevaret et oprindeligt vindue mod nord, som i dag står som en udvendig blænding. I skibet er der bevaret spor af to oprindelige vinduer, som er tilmuret med nyere sten udvendigt.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Hyllested Kirke benyttede man sig af de nye muligheder for håndværk og arkitektur. Således opførte man hvælv over skib og kor i løbet af 1400-tallet, og kort tid derefter nedrev man en oprindelig apsis for i stedet at forlænge koret mod øst. Korforlængelsen er opført af munkesten over et fundament af kampesten. I gavlen er der to tilmurede vinduer, indsat i et gotisk, spidsbuet spejl. Korets gavl er gotisk udformet med trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger.

Ikke længe efter opførelsen af korforlængelsen opførte man et sakristi på korets nordside, i flugt med korets nye østgavl. Sakristiets gavl er tillige gotisk udformet med trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger.

Tårnet er en tilbygning fra omkring år 1500. Tårnrummet er dækket af et samtidigt hvælv, og forbindelsen til skibet sker via en spidsbuet åbning. Også tårnets gavle er gotisk udformet med samme blændingsdekoration som korets gavl. I tårnet er et indvendigt trappehus indbygget i det sydvestlige hjørne, hvor det springer frem som en hjørnelisen, som ses udefra.

Våbenhuset er også en sengotisk tilføjelse og har bevaret den gotiske gavl med blændingsdekoration.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Den er dekoreret med rundbuede felter på kummen og derunder en kraftig tovsnoning.

Fra den sene middelalder er et korbuekrucifiks bevaret. Det er udført omkring 1525 og har på korstræet udskåret glorie bag figurens hoved samt firkløverformede felter i hvert af korstræets fire ender.

Altertavlen er udført 1594 i højrenæssancestil. Den er arkitektonisk opbygget, med et rektangulært storfelt, som inddeles af søjler i tre felter. I midterfeltet er der et senere maleri, som forestiller Den sidste nadver. På de to sidefelter er der forgyldte inskriptioner. På storfeltets sider er der opsat udskårne sidevinger, som er dekoreret med blomster. På tavlens nedre del er der også indskrifter, ligesom at tavlens topstykke også er dekoreret med søjler og indskrifter. Et tidligere altermaleri, som forestiller Kristi Gravlæggelse og er udført i 1743, er i dag ophængt i kirken.

Prædikestolen er udført i 1605 i højrenæssancestil. Den har oprindeligt været anbragt som en såkaldt lektorieprædikestol, dvs. en prædikestol, som var opsat tværs over korbuen. Prædikestolen blev flyttet derfra og omdannet i 1705 og er nu opstillet i det sydøstlige hjørne af skibet. På prædikestolen, som består af flere fag, dvs. sider, er storfelterne inddelt af søjler. I to af felterne er der reliefskårne våbenskjold og bogstaver for giveren samt årstal.

Kirkens stoleværke, dvs. kirkebænke, er udført omkring 1850-1870 og har nygotiske, spidsbuede gavle.