Faktaboks

Hillested Kirke
Sogn
Hillested Sogn
Provsti
Maribo Domprovsti
Stift
Lolland-Falsters Stift
Kommune
Lolland Kommune
Hillested Kirke
De ældste bevarede bygningsdele er murværket i apsissen, koret og den østlige del af skibet. Skibet har oprindelig haft en dør mod syd og en mod nord, men de er begge muret til. Foto: 2020.

Hillested Kirke er en sognekirke, der ligger på en forhøjning i landskabet omtrent midt i Hillested.

Kirkegården

Kirkegården lader ikke til at være udvidet siden middelalderen. Den er delvis omgivet af en gammel mur af kampesten, delvis af en mur af kløvet kampesten med nyere afdækning af gule teglsten. Kirkegården har et anneks umiddelbart mod øst.

Kirkebygningen

Kirken består af romansk kor med apsis og skib, en senromansk forlængelse mod vest og et sengotisk tårn. Det er opført i store munkesten, og kirken står i dag i blank mur med synlige teglsten. Over skibet og koret er der røde tegltage, mens der på apsissen og tårnet er henholdsvis zinktag og skifertag.

De ældste bevarede bygningsdele er murværket i apsissen, koret og den østlige del af skibet. Skibet har oprindelig haft en dør mod syd og en mod nord, men de er begge muret til. I skibet har der været to romanske vinduer på hver langmur, mens der i koret var et på hver langmur. De er i dag enten muret helt til eller står som blændinger, dvs. murnicher. Apsissen har tre vinduer, hvoraf det midterste er åbent og formentlig udvidet. De to andre ses som tilmuringer, men de er næppe romanske.

Apsissen har øverst på muren en buefrise, ligesom buerne fortsætter på skibets tidligste romanske mure. Felterne er pudsede og hvidtede. I toppen af korets østlige gavl sidder en lille korsblænding, og skibets forhøjede østlige gavl har i toppen en stump savskifte, hvor teglstenene har hjørnet udad. Taggavlene er ellers glatte.

Skibets forlængelse mod vest er fra den sene del af den romanske periode. I tilbygningen har der på hver langmur oprindelig været to høje, smalle vinduer. Af disse er de østlige kun bevaret som blændinger, mens de vestlige er omdannet med de senere trævinduer. Øverst på væggene er en hovedgesims med forskellige dekorative friser med hvidtet baggrund.

Det sengotiske tårn er næsten lige så bredt som skibet. På hjørnerne mod vest har murværket svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Sydsiden har et højt, fladbuet vindue, der er tilmuret i gotisk tid, og i vestsiden er en stor, fladbuet åbning i et spidsbuet spejl nu omdannet til en portal. På nord- og sydsiden har tårnet runde blændinger og dobbelte lydhuller sat i fladbuede, hvidtede nicher. Øverst krones tårnet af et pyramidespir med stejl rejsning.

Kirken har rundbuede trævinduer med små sprosser fra 1820, som er empire-perioden.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet præges af det murede, krydshvælvede loft. Det blev opført i gotisk tid. Apsis er dækket af et lidt trykket hvælv af form som en halvkuppel. Fra skibet skaber den meget brede og antagelig udvidede, runde korbue sammenhæng med koret. Tårnrummet har en meget bred spidsbue ind mod skibet, og dets flade loft er af brede egeplanker.

Inventar

Af det middelalderlige inventar er bevaret den romanske døbefont fra 1200-tallets anden halvdel. Den er et gotlandsk eksportarbejde af kalksten af den spidsbuede bægerbladstype. Foden er nu skjult af et lag cement, og kummens indre er udfyldt.

Alterbordets panel er fra omkring år 1580. Det er fra den tidlige renæssance. Panelet har tre slanke felter med arkader. Det er malet, så det ser ud som marmor i gul, rød og brun, såkaldt marmorering.

Prædikestolen er også fra omkring år 1580. Den er et noget usædvanligt arbejde. Stolen består af i alt syv fag, hvoraf kun de fire er oprindelige. Disse indeholder hvert to felter med arkader over hinanden. På hjørnerne er dobbelte, forskelligt udsmykkede søjler over hinanden. Stolen er malet i lys brun og knækket hvid med enkelte forgyldte detaljer.

Altertavlen er fra den tidlige renæssance og anskaffet mellem 1586 og 1589. Den slanke tavle har et noget sammensat udtryk med dekorationer af slanke søjler over en dobbelt arkade, øverst en opbrudt baldakin med trekantgavl og til siderne storvinger dekoreret med udskårne pelikaner, der hakker sig i brystet. Pelikanerne, troede man, nærede ungerne med deres eget hjerteblod, hvorfor de blev symbol på Jesu selvopofrelse. I midten er et maleri, som er en kopi af C.W. Eckersbergs maleri af Kristus i Gethsemane fra 1817. Det udført på baggrund af et stik af Eckersbergs værk udført af L. Benzon i Maribo i 1841.

Kirkens bænke er ganske enkle og angiveligt fra tiden efter 1850.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig