Herritslev Kirke

Den romanske kirkebygning er opført af teglsten, hvilket kendetegner mange kirker på Lolland og Falster. Den præcise datering af kirken er usikker, men falder i tidsrummet 1175-1250.

Kirken er smykket med nogle af sine oprindelige detaljer. Ved kirkens gesimser ses dekorative rundbuefriser og savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Kirkens oprindelige norddøre i skibet ses endnu og er udført med et fremspring i murværket omkring portalen. Enkelte af kirkens oprindelige rundbuede vinduer ses endnu i murværket.

Kirkens tårn er fra senmiddelalderen, sandsynligvis omkring år 1500. Det er bygget af teglsten og har meget kraftige mure. Tårnet har få særtræk, men er kendetegnet af sit pyramideformede tag. Det hvælvede tårnrum fungerer også som våbenhus.

Kirkens indre præges af de indvendige kalkede flader. I alle kirkens romanske bygningsdele er der blevet sat hvælv ind i løbet af 1400-tallet. Korbuen, der er placeret på overgangen mellem kor og skib, er rundbuet og en del af kirkens oprindelige romanske form. På hver side af korbuen ses små nicher, der i middelalderen fungerede som sidealtre.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med ornamentik i form af tovsnoninger på kummen.

Alterbordet, der er muret af teglsten, er også fra middelalderen.

Kirkens prædikestol er et fornemt snedkerarbejde fra ca. 1610. Prædikestolens kurv er inddelt i fire felter og flankeres af detaljeret snitværk. Lydhimlen er samtidig. Prædikestolen har stor lighed med stolen i Våbensted Kirke.

Alterstagerne og dåbsfadet er også fra renæssancen.

Altertavlen er fra 1848 og udført som et gipsrelief i træramme, som forestiller Kristus i Emmaus, udført af H.V. Bissen.

Kirkens klokke er fra 1836.

I kirken findes enkelte renæssancegravsten. På kirkegården er der indrettet et stort gravsted for den grevelige familie Raben.