Herlev Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod nord og syd, er omgivet af en mur af teglsten. Kirkegårdens indgange ligger mod nord, hvor der er to murede portaler, den ene med køreport og fodgængerlåge, den anden kun til fodgængere. Umiddelbart vest herfor ligger endnu en køreport mellem murede piller.

Kirken består af et gotisk langhus af munkesten, af hvilket de to vestre fag udgør skibet af en ældre kirke, mens de to østre er yngre. Hertil findes der tre sengotiske tilbygninger, mod nord et våbenhus, et tårn mod vest og endelig mod syd et sakristi.

Kirkens ældste del er som nævnt de to vestlige fag i skibet. Til trods for omfattende ændringer af kirkens murværk i 1800-tallet er der bevaret flere oprindelige detaljer i denne del af bygningen, herunder de to oprindelige døre mod nord og syd, som er bevaret næsten intakte, den nordre dog i udvidet form, mens de oprindelige vinduer er helt forsvundet. Skibets oprindelige taggavl mod vest er også delvist bevaret og kan ses fra tårnets midterste etage.

Oprindelig var kirken opført med et kor, som var smallere end skibet. Dette blev revet ned og erstattet af det nuværende lige så brede kor, dvs. de to østlige fag i bygningen, omkring 1480. Koret er stærkt præget af 1800-tallets skalmuringer, altså af et nyt lag mur, som man af æstetiske årsager har muret på ydersiden af den oprindelige. Udvendigt er bygningen præget af den rigt dekorerede taggavl, som har ni trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal tvedelte blændinger, dvs. dekorative murnicher. Indvendigt er østvinduerne i gavlen i dag omdannet til nicher, hvori der er malerier.

De dekorative gavle går igen i kirkens andre bygningsdele, herunder våbenhuset mod nord med sine syv kamtakker. Våbenhuset skønnes at være den ældste tilbygning og er bygget i munkesten. I sine flankemure, altså sidemure, er der indblandet en del sorte sten, som danner et regelmæssigt rudemønster.

Tårnet mod vest er også af munkesten og har på sin vestmur bevaret en oprindelig blændingsdekoration. Det krydshvælvede tårnrum er forbundet med skibet gennem en spidsbuet arkade, og øverst prydes tårnet af et saddeltag med gavle i øst og vest, der ligesom de øvrige gavle er udsmykket med kamtakker og blændinger. Adgangen til de to øvre stokværk, dvs. etager, sker via et trappehus på tårnets nordside.

Mod syd ligger kirkens sakristi, som dog menes at være opført som kapel. Det er opført i munkesten i sengotisk tid, men fremstår i dag fuldstændig forandret af 1800-tallets hårdhændede restaurering. Det er forbundet med resten af kirken gennem den gamle syddør og er udvendigt udsmykket med en kamtakket gavl med blændinger.

Indvendigt er kirken i dag et lyst og indbydende rum, som præges af sine hvidkalkede vægge og hvælvede lofter samt det gennemført moderniserede inventar.

I kirkens første hvælv fra øst findes der to kalkmalerier, som er udført af Isefjordværkstedet mellem 1460-1480. De forestiller Treenigheden flankeret af Jomfru Maria og apostlen Johannes samt fortællingen om Sankt Jørgen og dragen.

Kirkens inventar præges i høj grad af en indvendig istandsættelse i 1960-1961, hvor størstedelen af det ældre inventar blev udskiftet. Der er dog også inventar fra efter 1960, ligesom der er bevaret enkelte ældre inventarstykker.

Kirkens ældste inventarstykke er prædikestolen i højrenæssancestil. Den er beslægtet med stolene i Gladsaxe Kirke og Hellested Kirke og er opbygget af fire fag, som opdeles af hermefigurer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle. Over stolen hænger en samtidig, sekssidet himmel, som er holdt i de samme iøjnefaldende lilla og grønne nuancer som stolen.

Fra 1671 stammer et relief af alabast, som i dag hænger på skibets nordvæg. Det forestiller Treenigheden omhyllet af skyer.

På nordvæggen vestligt i skibet hænger kirkens gamle altertavle, som er et maleri af Jørgen Pedersen Roed (1808-1888) fra 1845.

Kirkens døbefont er fra 1857 og er lavet af sandsten. I det findes et samtidigt dåbsfad af bronze.

Stolestaderne, dvs. kirkebænkene, og orgelpulpituret, som er placeret sydvestligt i skibet, fremstår i træfarver og er holdt i enkle, rene linjer. De stammer fra istandsættelsen 1960-1961.

Alteret og den tilhørende dekoration udgør en samlet enhed, som blev skabt af Bodil Kaalund i 1995. Om et centralt placeret kors i ubehandlet træ ses der i tre blændede vinduer motiver, som fra venstre mod højre symboliserer julen, påsken og pinsen. Det murede alterbord er også udsmykket med en malet alterbordsforside, som forestiller hyrdernes bebudelse.

I våbenhuset findes der opad vestvæggen tre gravsten, som stammer fra 1480, 1657 og 1680.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Herlev Kirke på sogn.dk