Faktaboks

Gladsaxe Kirke
Sogn
Gladsaxe Sogn
Provsti
Gladsaxe-Herlev Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kirke
Gladsaxe Kirke omgivet af en middelalderlig kampestensmur og en yngre teglstensmur. Foto: 2007.
Af .
Licens: CC BY SA 2.5

Gladsaxe Kirke er en sognekirke, der ligger sydligt i Gladsaxes middelalderlige bykerne, i dag omtrent midt i kommunen.

Kirkegård

Den ældre del af kirkegården lige ved kirken er omgivet af en middelalderlig kampestensmur mod vest, en lignende men yngre mod syd og moderne teglstensmure om de øvrige dele.

Der er adgang til kirkegården gennem nygotiske portaler med køreport og fodgængerlåge mod øst og syd. Syd og vest for den gamle kirkegård findes en markant større annekskirkegård fra 1900-tallet, som betjener alle otte folkekirker i kommunen. Den rummer både kapel og grønne, rekreative områder.

Kirkebygning

Bygningen består af et romansk skib af rå og kløvede kampesten med dele af skånsk sandsten og kridtkvadre, et jævnbredt, sengotisk kor, et sengotisk tårn samt et våbenhus fra tiden efter reformationen.

I skibet er der bevaret enkelte oprindelige detaljer, herunder et bevaret men delvist dækket vindue i sydmuren, et næsten helt forsvundet vindue i nordmuren samt den oprindelige norddør, som endnu er i brug. Den oprindelige syddør er helt forsvundet.

I slutningen af middelalderen blev det romanske kor, som oprindeligt udgjorde kirkens østende, revet ned og erstattet af det nuværende sengotiske kor af munkesten med bælter af kridtkvadre. Udvendigt er det fint udsmykket med en gavl med ni trappeformede kamtakker og syv rundbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher, samt langs den nordre flankemur et savskifte lige under taget, som også fortsætter langs skibets mur.

Cirka samtidigt med korets opførelse blev tårnet mod vest bygget. Det er opført i munkesten og er nederst udsmykket med otte hvidlige bælter af kridtsten samt et enkelt midt på tårnet. I hvert verdenshjørne er der to glamhuller, hvorfra klokkernes lyd kan undslippe. Tårnet krones af et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hver ni kamtakker og et tilsvarende antal blændinger.

Våbenhuset foran skibets norddør er ligesom tårnet i munkesten, men er opført i perioden 1550-1650. Bygningen er dog præget af senere restaureringer med moderne vinduer og en nyere gavl, som også er udsmykket med kamtakker, højblændinger samt to små græske kors. Den ejendommelige indgangsportal er dog helt fra romansk tid og stammer muligvis fra skibets norddør, hvis ikke den er hentet ind andetsteds fra. Den er unik vest for Øresund, idet den er importeret fra Skåne. Til portalen har hørt et tympanon, altså en dekoreret sten, som i dag sidder over præstedøren i koret.

Kirkens indre fremstår i dag som et meget regelmæssigt rum med sine hvidtede vægge og de hvælvede lofter, som for skibets vedkommende stammer fra kort før år 1300, mens korets og tårnrummets vægge og lofter er fra deres respektive opførelsestidspunkter.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont, som har slægtskab med fonten i Store Magleby Kirke. Den er udsmykket med en tovstav øverst på kummen, hvorunder der er en frise af spidse tunger og nederst en udsmykning med liljer og kors.

Alterbordet er fra 1900-tallet og er lavet af små mursten. Længst inde mod østgavlen findes dog en lille del af munkesten på en sokkel af marksten, som stammer fra et ældre alterbord.

Altertavlen er fra 1849 og er opbygget af tre fløje, som fra venstre mod højre er udsmykket med malerier af Kong David, Jesus og hans forældre og Johannes Døberen.

Prædikestolen fra 1600-tallets første fjerdedel er i højrenæssancestil og stammer fra København. Den er beslægtet med stolene i Herlev Kirke, Hellested Kirke og Hårlev Kirke. Den består af fire fag, som er udsmykket med relieffer af de fire evangelister. Mellem fagene er der hermefigurer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle.

Kirkens stolestader, dvs. kirkebænkene, er fra begyndelsen af 1600-tallet og er med til at give kirken sin regelmæssige udstråling med den ensartede udsmykning på gavlene med blågrå frisefelter og englehoveder.

Af kirkens gravminder er særligt de tre epitafier bemærkelsesværdige. Et epitafium er en mindetavle uden en grav i umiddelbar tilknytning. De stammer fra 1619, 1653 og 1675 og er ophængt på korets nord- og sydmure, to mod nord og et mod syd. På korets nordvæg findes desuden en anseelig gravsten fra 1662, ligesom der i våbenhuset er bevaret tre gravsten fra 1600-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig