Herfølge Kirke

Romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og Herfølge Kirke er opført i kridtsten.

I skibet har der oprindeligt været en rundbuet dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i helt omdannet form, mens norddøren er forsvundet.

Det høje, slanke tårn i kridtkvadre med trappe i den nordlige mur er opført i den romanske periode. Det har sikkert oprindeligt haft pyramidetag og små vinduer til alle sider, men af dem er kun det østlige bevaret. Til alle sider er der dobbelte spidsbuede glamhuller til klokkernes lyd, som alle er muret om efter midten af 1800-tallet, mens taggavlenes dekorationer er gotiske og fra omkring år 1500.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Kirkens tilbygninger er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Omkring år 1500 har man revet det romanske kor ned og opført det nuværende i to fag overvejende i kridtsten. I murværket ses der endnu tilmurede, gotiske vinduer mod øst og syd.

Våbenhuset, sakristiet og kapellet mod nord er alle i munkesten. Gavlen på våbenhuset vidner om dets højgotiske ophav med blændinger og tvillingedelte højblændinger. Sakristiet er opført i 1522 og har ligeledes kamtakker og blændinger.

Kapellet på skibets nordside er sikkert opført som gravkapel inden 1624. Det har en nu utilgængelig gravkælder. Dets gavl er muret om i den historicistiske periode, så det efterligner det gotiske formsprog.

Alle vinduer og døre (undtagen i tårnet) blev moderniseret omkring år 1850 med nygotiske støbejernsrammer.

I kirken står det indre hvidkalket med undtagelse af hvælvenes kanter og søjler, hvor pudsen er banket af, så de står i blank mur med synlige sten. Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I nordkapellets arkade er der indhugget en siddeplads, som den stedlige tradition kalder en jordemoderstol.

I koret står der en romansk døbefont af granit af to sten. Kummen har en rundstav, dvs. et profileret bånd, både foroven og forneden. Døbefonten er erhvervet til kirken i 1911. Kirkens oprindelige døbefont blev kasseret omkring 1850, og kun dens kumme af granit er bevaret og nu opstillet i Grøndalskirken i København.

Prædikestolen er et dygtigt, måske københavnsk, snitværksarbejde fra højrenæssancen omkring år 1600. Den har fire fag med arkader, hvori der er relieffer af evangelisterne, som sidder i arkitektoniske eller landskabelige omgivelser. Deres karakteristik og attributter, dvs. særlige kendetegn, er tidens gængse, men fremstillingsmåden er usædvanlig genreagtig og livfuld. På hjørnerne er der tre mandlige og to kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som alle er nøgne med korslagte arme.

I Herfølge kirke er der to epitafier, dvs. mindesmærker, fra 1600-tallets første del, og flere kisteplader fra den nu tilmurede rosensparreske gravkælder under nordkapellet.

Epitafiet fra 1621 på korets nordvæg er over sognepræst og provst C.C. Lyschanders (1558-1624), der er kendt som digter og historiograf for Christian 4., over hans søn, Claus, og hustru Margrethe Skavbo, som begge døde i 1619. Mindesmærket har centralt en stor sandstensplade med indskrift, og herom slutter sig sandstensornamenter i sen renæssancestil. Epitafiet har hængestykke nederst, vinger på siderne og øverst et topstykke af træ med et maleri. Ved foden af et krucifiks knæler på den ene side Lyschander og sønnen, på den anden side tre kvinder (Lyschander var gift to gange) samt to små pigebørn.