Helsinge Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod syd i 1800-tallet og flere gange mod nord siden slutningen af 1800-tallet. Rundt om kirkegårdens ældste dele er der mure af kampesten og munkesten. Mens disse mure formentlig er fra middelalderen, er kirkegårdens øvrige mure yngre. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med fodgængerlåge syd for kirken, mens der nord for det yngre kirkegårdsafsnit også er adgang fra den tilknyttede parkeringsplads. Indtil 1671 stod der en kirkelade på kirkegården.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført af rå kampesten og flere steder også af kvaderhuggede sten. Hertil kommer en forlængelse af skibet mod vest fra 1400-tallet, to middelalderlige våbenhuse, et tårn fra omkring år 1500 og et sakristi nord for koret.

I kirkens ældste dele, dvs. koret og skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. Det lille vindue i korets østende er fx fra opførelsestiden, og skjult bag puds og murværk er der også bevaret resterne af oprindelige vinduer i skibet. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindelig to indgangsdøre mod henholdsvis nord og syd i skibets vestende. Af disse er der stadig en dør mod syd, som dog nok er en senere erstatning, mens norddøren formentlig blev muret til i 1824.

I 1400-tallet gennemgik kirken et større byggeprogram, da de hvælvede lofter blev indsat, ligesom skibet blev forlænget mod vest med en tilbygning af munkesten.

Det sydlige våbenhus er bygget af kampesten og munkesten og er formentlig det ældste af de to våbenhuse. Bygningen er stærkt præget af senere ombygninger, som især fandt sted i 1800-tallet; eksempelvis blev den fine gavl med trappeformede kamtakker og blændinger, dvs. dekorative murnicher, forhøjet ved en ombygning i 1856.

Det nordlige våbenhus er sandsynligvis opført 1500-1525 og er bygget af munkesten. Flankemurene er hver udsmykket med et savskifte, dvs. en række, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og på gavlen er der kamtakker og blændingsdekoration ligesom på det sydlige våbenhus.

Tårnet ved kirkens vestende er fra omkring år 1500 og er som det næsten jævnaldrende nordlige våbenhus også bygget af munkesten. Tårnrummet er forbundet med skibet via en spids bue, og gennem et trappehus på nordsiden er der adgang til tårnets øvre stokværk (dvs. etager). Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med syv trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal høje blændinger samt cirkelblændinger over de tre midterste blændinger.

Sakristiet på korets nordside er en lille bygning med halvtag, som oprindelig blev bygget af munkesten i 1500-tallet, men i dag er præget af senere ombygninger. Under sakristiet findes der en krypt fra begyndelsen af 1700-tallet. Trappen til krypten blev muret til ved en ombygning af murene i 1865.

Kirkens tagværker stammer overvejende fra hvælvenes indsættelse i 1400-tallet bortset fra tårnets, som er yngre.

Indvendig præges kirken af de hvidkalkede vægge og relativt ensartede, hvælvede lofter, som sammen med de gråmalede bænke giver kirkerummet et ensartet og roligt helhedsudtryk.

Af inventargenstande fra før Reformationen har kirken bevaret den firkløverformede, romanske granitfont, en klokke fra omkring 1350-1375, et lille trækrucifiks til processionsbrug fra omkring 1350 samt et korbuekrucifiks fra omkring år 1500.

Kirkens ældste inventarstykke er den firkløverformede, romanske døbefont af granit. Den står på en granitfod fra 1883. Døbefonten har haft en lidt omtumlet tilværelse. Den blev omtalt i 1647, men forsvandt siden. I 1853 blev det nævnt, at den havde stået ved en privat ejendom i Helsinge i ”en lang årrække”, og først i 1881 kom den tilbage til kirken.

I kirken findes som nævnt et lille processionskrucifiks, som er fra tiden op mod 1350. For enden af hver korsarm er der firkantede felter. Til venstre, højre og nederst indeholder de hhv. bogstaverne I, H og S – Jesu initialer. Øverst står der ”INIK”, som en forkortelse for ”Jesus af Nazareth, jødernes Konge”, hvilket er en oversættelse af det mere almindelige latinske udtryk ”INRI”, som står for ”Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum”.

Kirkens korbuekrucifiks stammer fra omkring år 1500. Helt indtil omkring 1926 hang krucifikset på en måske oprindelig placering på en bjælke hen over korbuen, men denne bjælke er siden nedtaget og forsvundet.

Kirkens prædikestol er fra omkring år 1600 og er opbygget af fire fag, som er udsmykket med forgyldte indskrifter. Mellem fagene er der hermefigurer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle. De forestiller forskellige bibelske dyder. Den svungne trappe er en senere tilføjelse fra 1950’erne.

Kirkens tidligere altertavle hænger på skibets nordvæg. Den er fra 1854 og består af et maleri af Kristus i Gethsemane have og er indsat i en hvidmalet, rundbuet træramme, som er udsmykket med to snoede søjler.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra 1856-1857 og havde oprindelig nygotiske, spidsbuede gavle. Disse er siden fjernet, så bænkene nu har meget korte gavle. Adskillige af bænkenes ryglæn er genbrugt fra gamle bænke fra 1500-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Helsinge Sogns hjemmeside