Hasle Kirke (Bornholms Regionskommune)

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser. Den er omgivet af en mur af kløvede og rå kampesten med hække på indersiden. Hovedindgangen med kørelåge er fra vest. Kirkegården er ikke længere i brug, hvorfor den har karakter af park. I dag benyttes kirkegården med kapel i byens sydlige udkant.

Kirken består af et simpelt sengotisk langhus med en tresidet korafslutning opført af rå og kløvet granit. Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Tagrytteren, dvs. det lille tårn på taget, over kirkens vestende er bygget i bindingsværk, og den blev ombygget i 1758. Våbenhuset foran skibets syddør er opført i 1882 af tegl.

Kirken står hvidkalket, spiret rødkalket med opstolpet bindingsværk, mens våbenhuset og kirkens vestportal står i blank mur med synlige sten. Skibet har rødt tegltag, rytterens spir har spåntækket tag, mens våbenhusets tag er hængt med skifer.

Den gotiske kirke har oprindeligt haft en dør mod syd og en mod nord og to vinduer i hver langmur samt et i hver af de ydre korfag. Af dem er bevaret den sydlige dør, som dog er muret om, mens den nordlige er muret til og delvist forsvundet ved indsættelsen af det tredje vindue på muren. Vinduesnicherne er angiveligt udvidet, men er ellers på de oprindelige placeringer. Taggavlene står udekorerede, ligesom langmurene.

Tagrytteren bæres af vestgavlen og fire træsøjler i skibets vestende. Den indeholder middelalderlige bygningsdele, men er ombygget til bindingsværk i 1758. Øverst har rytteren et ottesiddet spir med en vindfløj med årstallet 1761. I det indre ses i vesteneden fire slanke træsøjler, som bærer tagrytteren.

Våbenhuset er opført i 1882 af røde munkesten til afløsning af et nedrevet våbenhus af bindingsværk. Det nuværende har nygotisk gavldekorationer med trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. dekorative murnicher. I gavlen sidder en hvidmalet solskive af træ med årstallet 1847.

I alle langhusets fladbuede vinduesåbninger sidder firerammede trævinduer, som antagelig er fra første halvdel af 1800-tallet. I 1887 blev kirkens hovedindgang flyttet til vestgavlen.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det bræddeklædte tøndehvælvede loft, som blev opført i 1847. Væggene står upudsede, men hvidmalede.

Tagkonstruktionen er angiveligt middelalderlig.

Af ældre inventarstykker har Hasle kirke bevaret en unggotisk døbefont. Den er et gotlandsk eksportarbejde af kalksten af den såkaldte keglestubtype. Den har en bred, flad kumme, og på de skrå sider er der hugget en arkaderække med tredelte, spidse buer.

Altertavlen er en sengotisk skabstavle fra Lübeck fra tiden omkring år 1510. Den har oprindelig haft fire bevægelige fløje, men kun inderfløjene er bevaret. Midterskabet og fløjenes billedfelter flankeres af slanke, snoede søjler, som bærer elegant skårne, gennembrudte rankeslyng med tidselblade og granatæblelignende frugter. I det midterste felt er der en udskåret krucifiksgruppe, hvor korset står på et lille kalvariebjerg med knogler og kryb. Ud for de vandrette korsarme ses sol og måne. Nedenfor højen står Maria og Johannes, og yderst langs skabets sider er anbragt to små helgenfigurer stående på snoede søjler under baldakiner, i syd Sankt Barbara med tårnet og i nord en hellig biskop med stav og kalk.

I hver af sidefløjene findes to passionsscener. I den nordlige afbildes hudflettelsen og Kristus for Pilatus, og i den sydlige ses bespottelsen og korsbæringen. Figurerne, der er ret store i forhold til felterne, virker grove og realistiske i modsætning til midtskabets elegante og forfinede skikkelser, men er dog sikkert skåret af samme hånd. Tavlen står på sit oprindelige fodstykke og den krones af en frise af gennembrudte korsblomster.

Prædikestol er fra højrenæssancen omkring år 1600. Den består af tre fag, hvis rektangulære felter indeholder plumpt skårne relieffer, som forestiller bebudelsen, Jesu fødsel og korsfæstelsen. På hjørnerne mellem fagene står dobbeltsøjler. Stolen står nu i renset og ferniseret eg, men ved en undersøgelse i 1905 konstateredes flere farvelag.

I kirkens vestlige ende er et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri til kirkegængere, sangere eller orgel. Det hvidmalede pulpitur er fra 1700-tallet, og det løber langs den vestlige gavl og sidevæggenes vestlige del. Det er båret af glatte søjler, og brystningspanelet har glatte fyldinger fra 1847.

Det skal desuden bemærkes, at den ene af kirkens to klokker er senmiddelalderlig fra 1463.

Kirkebænkene er angiveligt fra første halvdel af 1900-tallet.

På kirkegården er flere monumenter fra 1800-tallet, heriblandt en rød sandstensstele ved våbenhusets østside fra 1827 over Kancelliråd, by- og herredsfoged samt birkedommer Mads Arboe (1759-1827).

På kirkegården er tillige i 1853 opstillet en runesten, som er fundet i Klemensker sogn. Indskriften lyder ”Ølak lod rejse denne sten efter sin fader Sasser, en velbyrdig bonde. Gud og Sankt Mikkel hjælpe hans sjæl”.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• sogn
• provsti
• stift
• Københavns Domkirke
• oversigt over folkekirker i Bornholms Regionskommune

• Danmarks Kirker
• Hasle Kirke på sogn.dk