Harre Kirke

Kirkegårdsdigerne følger primært ældre skel. På kirkegården, nord for kirken, ses en romansk gravsten med kors, som tidligere har været lagt som trædesten til kapellet. Ved kirken er der registreret en arkæologisk lokalitet, et hegn eller gærde fra vikingetid.

Sydvest for kirken, nær ved Harre vig, ligger ruinen af den romanske Frue Kirke.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet af en primær byggefase i romansk tid samt en sekundær fase i 1800-tallet på baggrund af et behov for udvidelse. Materialeanvendelse og formsprog er typisk for området.

Kirken udgøres af et romansk kor og skib med tilbygninger fra 1800-tallet, som omfatter et tårn i vest og et kapel (nu toilet og køkken) mod nord. De romanske dele er opført i granitkvadre over en sokkel skrå kanter og med hvidkalkede detaljer. I nogle kvadre ses stenhuggermærker.

Den oprindelige syddør er tilmuret og ikke synlig. Ved en arkæologisk udgravning er syddørens placering dog fastlagt ved fundet af tre synlige fundamentsten. Den oprindelige norddør er også tilmuret og ikke synlig.

Det nyromanske tårn er opført i 1869 i røde mursten. Det smalle tårn har hjørnelisener, dvs. svagt fremspringende murpiller, og rundbuefriser i fire spidse gavle om et firsidet spir med skifertag.

Den i 1800-tallet opførte tilbygning mod nord fungerede indtil 1931 som våbenhus, hvorefter det blev omdannet til ligkapel. Kapellet er i nyere tid indrettet til toilet og minikøkken. Adgang til toilettet sker udefra, mens adgang til køkkenet sker gennem en dør inde i skibet.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet dækkes af lyse bjælkelofter. Korbuen er udvidet i nyere tid, og den har let profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. Stoleværket er malet i grålige nuancer. Tårnrummet er dækket af et bjælkeloft og fungerer i dag som våbenhus.

Koret og skibets sydside har blytag, mens skibets nordside har tegltag. Tagværkerne over skibet og koret er fornyet i 1886-1888, dog ses ældre dele bevaret i både spær og hanebånd. I forbindelse med en istandsættelse i 1982 blev en del beskadiget træ udskiftet.

Kirken er istandsat ad flere omgange i løbet af 1900-tallet, bl.a. i 1951-1952 og i 1982. Sidstnævnte indebar istandsættelse af murede konstruktioner, lofts- og tagkonstruktioner samt tagdækning og supplerende arbejder ved inventar og installationer.

I nyere tid er der udført en omfattende nyindretning af kirken, hvilket bl.a. indebar ændringer i indretningen af den nordlige tilbygning samt indretning af ”cafeområde” i skibets vestende.

I kirken er der bevaret historisk inventar fra flere perioder af kirkens historie. Flere dele af inventaret kan betegnes som værende af høj kulturværdi, både i lokal og national henseende.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit, som tilhører en i Vestjylland (særligt i Thy) meget udbredt type.

Kirkens klokke stammer også fra middealderen. Den er støbt i 1447 af Peter fra Randers.

Kirkens dåbsfad er sydtysk, udført i 1585. I bunden er en fremstilling af Bebudelsen.

Kirkerummet præges især af 1600-talstilføjelser, som i fællesskab danner en sammenhængende kulturværdi, der er karakteristisk for Harre Kirke. Altertavlen fra omkring 1617 er et renæssancearbejde udført i egetræ med søjler, malede tekstfelter og malerier. Den er af høj kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet og er et usædvanligt godt eksempel på det tidlige 1600-tals billedskærer- og malerarbejde.

Det samtidige alterbordspanel er et sjældent eksempel på en alterbordspaneltype med mange malerifelter på fronten, og det er samtidig et godt eksempel på periodens malerarbejde.

Prædikestolen og dens tilhørende dele er ved inskription dateret til omkring 1621. Den har korinthiske hjørnesøjler og rundbuede arkadefyldninger med figurmalerier (evangelister fra 1715). Bemalingen menes at være den oprindelige, fremdraget i 1952. Prædikestolen er, ligesom altertavlen og alterbordspanelet, et godt eksempel på periodens håndværk og på den prædikestolstype, der blev fremherskende i århundrederne efter reformationen. Den er desuden udført i meget høj kvalitet.

Også den opsatte krucifiksgruppe i skibet med Kristus, Johannes, Maria og to svævende engle er fra 1600-tallet. Via datering og figursammensætning er også denne af meget høj kulturværdi, og den er udført i middelaldertradition. Desuden har krucifikset bevaret sin historiske bemaling.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Harre Kirke på sogn.dk