Handbjerg Kirke

Kirkegården er hegnet af stenklædte jorddiger, der suppleres af bøgehække og ahorntræer. Mod vest er der et læhegn i form af en tæt bevoksning af bl.a. hyld og ask. Hovedindgangen findes i norddiget. Ved diget lå der hospital fra 1759 med plads til fire fattiglemmer, indtil omkring år 1900, hvor det blev omdannet til hestestald og senere revet ned.

En sognegård er nu indrettet nord for kirkegården i den gamle skolebygning, hvis ældste dele er fra 1892.

Kirken er en romansk kvaderstenskirke, der består af et kor og et skib, hvortil der er føjet et sengotisk tårn og et våbenhus fra omkring 1857 på nordsiden. Fra sengotisk tid er også korets stjernehvælv.

Den ydre kvaderbeklædning hviler på en sokkel med skrå kant. Af oprindelige åbninger er dørene samt to rundbuede vinduer i koret endnu bevaret, hvoraf det nordlige vindue dog er tilmuret og fremstår som en udvendig niche. Yderligere to vinduessten med rundbuer er bevaret på kirkegården og i tårnets vestmur. Begge døre, hvor den nordre endnu er i brug, er simpelt udformede med retkantede monolitoverliggere.

Tårnet, der er opført ved skibets vestgavl, er bygget af munkesten og genbrugte kvadre fra skibets vestgavl. Den nuværende overdel med klokkestokværk er fra 1959, hvor det blev genopført efter en nedrivning i 1729. I 1761 blev tårnrummet, der dækkes af et krydshvælv, ved en ombygning opdelt i henholdsvis gravkrypt med grathvælv forneden og et herskabspulpitur ovenover, sidstnævnte er nu orgelpulpitur. Mod skibet blev der opført en arkitektonisk opbygget facade med fladbuet portal til krypten, hvor der blev indrettet gravkapel for familien de Linde.

Kirken har haft en række nu forsvundne kalkmalerier, der daterer sig fra 1500-tallets start og frem til 1700-tallet. De ældste er registreret på korhvælvet, hvor der har været en række ornamentale udsmykninger, mens alterpartiet og skibets vestvæg omkring nedgangen til gravkapellet har været smykket af bl.a. imiterede draperier.

Kirkens ældste inventar er den romanske døbefont, hvis kumme har en korssmykket krans af bægerblade og som har en usædvanlig reliefindskrift i runer, ”isli”, der formentlig henviser til stenhuggerens navn (Isli).

Fra en senmiddelalderlig altertavle er en serie apostelfigurer bevaret, nu indsat i en ny tavle, der senest er istandsat i 1996.

Prædikestolen er fra 1600-tallets anden fjerdedel, mens stolestaderne formentlig er fra omkring 1792.

Desuden befinder der sig på Nationalmuseet (siden 1901) et fornemt alterklæde fra kirken. Det er af hvid silke med guldtråd og ser ud til at være fremstillet af et tidligere kjoleskørt. Klædet er formentlig identisk med det alterklæde, som Henrik de Linde og hustruen Helen Christine Jermiin skænkede til kirken i 1729 eller 1759.

Kirkens vigtigste gravminde er det omtalte kapel for familien de Linde, der indrettedes i tårnrummet i 1761, og hvis fornemme, dobbelte dørfløj med stafferede familievåbener og scener fra Kristi liv er bevaret. Rummet var dog allerede fra 1733 benyttet til begravelsesformål, og ved midten af 1800-tallet blev det noteret, at ligkisterne var i højst usømmelig tilstand. Kisterne blev dog først nedsat på kirkegården omkring år 1900, hvor et familiegravsted blev anlagt vest for tårnet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Handbjerg Kirke på sogn.dk