Grevinge Kirke

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser til alle sider. Dele af muren omkring den er fra den sene middelalder og opført i munkesten og rå kampesten. Muren nærmest hjørnet i nordvest indeholder rester af en tidligere kirkelade. Hovedadgang er fra nordvest gennem en muret portal, som er samtidig med de omgivende mure.

Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skib og kor går i et.

Skibets vestre del er fra romansk tid, mens den østre del er et kor, som i midten af 1400-tallet erstattede det oprindelige. Et tårn i vest er påbegyndt i første halvdel af 1400-tallet. Ud for skibets nord- og syddør er opført våbenhuse. Det nordlige er fra midten af 1400-tallet, og det sydlige er fra de første årtier af 1500-tallet samtidig med tårnets øverste del og sakristiet ved korets nordside. Kirken er opført af marksten, frådsten og munkesten, og den står i dag i blank mur.

Af den romanske kirke fra 1100-tallet står murværket bevaret i de tre vestlige fag af skibet. Den oprindelige syddør er fortsat i brug, mens norddøren er tilmuret. Oprindelig havde skibet to vinduer i hver langside. De nordre er i nogen grad bevarede, men tilmurede, mens de søndre står ombygget.

Kirkens ældste tilbygning er tårnet, som formentlig blev påbegyndt i første halvdel af 1400-tallet, men først fuldført i de første årtier af 1500-tallet. Tårnet er opført i munkesten med fire bånd af rå kampesten. I nordsidens næstøverste bælte, nær vestenden, ses en sten med helleristning i form af en hånd. Tårnets taggavle har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og høje blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Det nordre våbenhus er angiveligt opført i 1400-tallets første halvdel. Det tjener i dag som ligkapel. Gavlen har gotiske kamtakker og høje, spidsbuede blændinger, dvs. murnicher.

Kirkens langhuskor erstattede i midten af 1400-tallet det oprindelige, mindre kor. I østgavlens nordre del er en helleristning som den i tårnet. Sydmurens øverste del synes at være resultat af en forhøjelse, der må have fundet sted allerede under opførelsen. Gavlens dekoration med kamtakker og blændinger tilhører en type, der optræder langs begge sider af Isefjorden.

Det søndre våbenhus er opført i begyndelsen af 1500-tallet ud for skibets syddør. Gavltrekanten krones af kamtakker og højblændinger, dvs. høje murnicher.

Sakristiet er føjet til nordsiden af korets østfag i tiden omkring år 1525. Materialet er, som ved kirkens øvrige tilbygninger, munkesten

I det indre står kirken hvidkalket med ribber og buer i blank sten. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Af skibets hvælv er de tre vestlige opført i første halvdel af 1400-tallet, mens de resterende er fra midten af århundredet.

Tårnrummet er overdækket med et stjernehvælv med afrensede ribber, der sandsynligvis først er opmuret i forbindelse med tårnbyggeriets afslutning. I rummets nordvæg ses en spidsbuet prydblænding, dvs. en dekorativ murniche. Forbindelsen med skibet formidles af en spidsbuet åbning.

Tagværkerne stammer fra en restaurering i 1865.

Kirkens bevarede regnskaber fra 1578 og fremefter giver et usædvanlig rigt indblik i kirkens løbende vedligeholdelse.

Under pudsen er levn af en senmiddelalderlig udsmykning bevaret. Fra udsmykningen af hvælvkapperne i det nye langhuskor fra 1475 står kun fragmenter tilbage. Her ses bag prædikestolen en stående helgeninde med udslået ungpigehår og sværd, som muligvis er Sankt Katarina.

Korets østvæg dækkes af et freskomaleri udført af Niels Larsen Stevns i 1924, der forestiller Opstandelsen og Himmelfarten.

Af ældre inventar ses endnu i kirken den romanske døbefont af granit. Grundet dens udformning, vil man sige, at den er af Roskildetypen.

I andet fag fra øst hænger på nordvæggen et korbuekrucifiks, som stammer fra tiden efter Reformationen, antagelig fra 1500-tallets slutning.

Prædikestolen er fra 1604, men den har været udsat for adskillige ændringer.

I skibets vestligste fag hænger på nordvæggen et oliemalerie fra 1838 af Adam Müller. Motivet er Kristus i Emmaus.

Kirkens bænke er fra 1842, og de har siden 1982 været malet lyseblå.

Fra 1800-tallet er bevaret et større antal mindetavler, der temmelig usædvanligt er blevet placeret på kirkegården, dvs. på selve kirkens mur eller på kirkegårdsmuren. Adskillige af dem er af støbejern.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Grevinge Kirke på sogn.dk