Gloslunde Kirke

Kirkegården har bevaret sine middelalderlige grænser. Den omgives af en middelalderlig mur af kampesten og munkesten, der kun på et stykke i vest er erstattet af en mur af kløvet kampesten. I det nordvestlige hjørne er en portal med kørelåge. Mod syd er kirkegården udvidet med et anneks. Ved kirkens nordvestlige hjørne en middelalderlig, tømret klokkestabel.

Kirken består af et romansk kor og skib, et gotisk våbenhus og sakristi, som er opført i munkesten. Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Den romanske kirke har oprindeligt i skibet haft en dør mod syd og en mod nord. Af dem er den sydlige bevaret, som stadig i omhugget form er i brug, mens den nordlige er muret til. Koret har en dør til sakristiet mod nord. I skibet har der været to små, rundbuede vinduer på hver langside og et i gavlen mod vest, ligesom der har været et på hver langside i koret og to i gavlen mod øst. Flere af dem er forsvundet, mens andre er muret til.

Ved hjørnerne har både koret og skibet svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Under taget bliver de i korets gavl til brede konsoller. Over gavlens to tilmurede vinduer er der en dobbelt rundbuet frise, og gavltrekanten ovenover dekoreres af adskillige savskifter, hvor teglstenene har hjørnet udad. Øverst krones gavlen af græsk blændingskors, dvs. en dekorativ murniche. Der er ingen kamtakker, men i 1857 fik kammen ligesom på skibet tinder i top og bund.

Korets nordside har øverst på muren en frise med rudemønster, mens skibets langsider er prydet med enkle, rundbuede friser. Skibets østlige gavl har et savskifte. Gavlens trekant er ommuret i 1857 med to dybe, spidsbuede blændinger og top- og fodtinder.

Våbenhusets gavlen har en udvidet, spidsbuet dør. Gavltrekanten har gotiske dekorationer af spidsbuede blændinger og trappeformede kamtakker.

Sakristiet på korets nordside har i gavlen en firkantet barokdør indsat i 1692. Den prydes af tre spidsbuede højblændinger. Gavlkammen er glat og har top- og fodtinder, hvoraf i hvert fald de sidste er gamle.

Der er i kirken angiveligt efter 1850 indsat store, spidsbuede vinduer.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af den store, rundbuede korbue mellem skibet og koret. I koret er der indbygget et krydshvælv med runde, brede vægbuer. Skibet har fået to stjernehvælv med spidse vægbuer.

Kirkens inventar lader til at være udskiftet løbende. Således ligger den tidligere altertavle på våbenhusets loft. Det er en tavle af katekismustype fra den tidlige renæssance med et malet årstal, 1581. Denne type af altertavle var almindelig i perioden 1575-1625 og havde udsmykning hovedsagelig bestående af skriftens ord.

Prædikestolen er ligeledes fra den tidlige renæssance fra omkring år 1590. Den er nært beslægtet med Rødby prædikestol. Stolen består af fire fag med arkade, som flankeres af søjler med beslagværks prydbælter, dvs. ornamenter, som efterligner et kunstfærdigt metalbeslag. I felterne er der samtidige, men restaurerede malerier, af de fire evangelister i landskaber med bakker og levende hegn og over figurerne en helligåndsdue i solgisel, dvs. en lysglorie. Den øvrige bemaling med evangelisternes navne og bibelord stammer fra en restaurering i 1940.

Altertavlen består af en nygotisk med fialer, dvs. små spir, kors og Jesus-monogram. I rammen sidder et maleri fra 1872. Det afbilder Kristus i Getsemane have, og det er signeret F.C. Lund (1826-1901).

Døbefonten er nyere, og den er af cement. I 1859 berettes det, at den forrige font lå begravet under kirkegulvet.

I kirkens vestlige ende er der et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri, til orglet. Pulpituret og kirkens bænke er angiveligt fra tiden efter 1949.

I våbenhuset er to gravsten. Den ene er fra 1588, som har et lavt relief af mand i dragt med stiv opstående krave, hængeærmer og bog i hænderne. Den anden fra 1701 har tekst og forsænkede felter med henholdsvis livets krone og en tulipan mellem et timeglas og et kranie.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk