Gamtofte Kirke

Skibet og den vestlige del af koret er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og Gamtofte Kirkes romanske dele er opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. De er begge endnu i brug om end i omdannet form, mens korets romanske præstedør er muret til. Hver af skibets langmure har haft tre små romanske vinduer.

Både korets og skibets østlige gavle er glatte. De har som dekoration kun en enkelt tinde på kammens top og på skibet tinder ved dens bund. Disse tinder er blevet sat på i den gotiske periode.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I gotisk tid, antageligt omkring år 1400, fik kirken sit store tårn, der står på tværs af skibets længderetning. Det havde indtil skibet i den sene gotik fik hvælv en etage med en arkade ind til skibet, der sikkert har tjent som herskabspulpitur, dvs. et ophøjet galleri til den lokale godsejers familie. Tårnet har på sine kamløse gavle tvedelte blændinger, der ofte pryder fynske kirker.

I den sengotiske periode rev man i Gamtofte Kirke den romanske kirkes apsis ned og forlængede koret. Sten med relieffer af bl.a. en lutspillende engel og dyrehoveder samt andre rester af den romanske apsis’ dekorationer kan endnu ses indmuret i korets gotiske forlængelse. Korets østlige mur fik et stort vindue, som i dag kan ses som en blænding.

Denne periode inden Reformationen så antageligt også opførelsen af sydsidens våbenhus.

Våbenhuset blev kraftigt ombygget i renæssancen i 1600-tallet, hvor det bl.a. fik sin svungne gavl. Dets vestlige halvdel er begravelseskapel.

På skibets nordside blev der i barokken i 1700-tallet opført et prunkløst gravkapel med valmtag, hvilket vil sige, at det har en tagflade på gavlen.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I kirken står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven om bunden en sammenhængende række af buer.

Der er ligeledes bevaret et middelalderligt vievandskar tæt ved syddøren og et korbuekrucifiks fra den sengotiske periode fra 1482. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Altertavlen fra perioden 1589-1596 har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter, og på siderne er der dekorative vinger. Søjlerne bærer en gesims, hvorover der er et maleri af korsfæstelsen. Mellem søjlerne er der malerier af den sidste nadver, Moses og Kristus.

Prædikestolen fra 1597 er udført i renæssancen. Den har i fagene ovale felter med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.

Kirkens bænke er ligeledes i renæssancestil, og de har på gavlene dobbelte pilastre, dvs. halvsøjler, med kanellurer. De er fra perioden 1600-1620.

Den vestlige del af våbenhuset er indrettet til som et begravelseskapel for den Seidelinske familie.

Kapellet på skibets nordside er gravkapel for familien Rantzau.