Faktaboks

Frørup Kirke
Sogn
Frørup Sogn
Provsti
Kolding Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Kolding Kommune

Frørup Kirke er en sognekirke, som ligger i den nordøstlige udkant af landsbyen Frørup ca. 5 kilometer nordvest for Christiansfeld.

Kirkegård

Kirkegården rundt om kirken synes at have samme afgrænsning som i middelalderen og er omgivet af lave, jorddækkede mure af kløvede kampesten. Dens hovedindgang er en køreport med sidelåger mod syd. På kirkegården fandtes der tidligere både et vognhus, et lighus og en kirkelade.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor og et skib, som kvadre og marksten, men størstedelen er helt igennem præget af yngre omsætninger og reparationer, således at kun korets sokkel og skibets nordmur i dag fremstår nogenlunde som ved opførelsen. Et tårn i vest er fra gotisk tid, mens et sakristi på korets nordside og våbenhuset vest for tårnet blev bygget til i slutningen af 1850’erne.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, som er påfaldende brede, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer til trods for de mange senere ændringer af murværket. På korets yderste hjørner er der fx udhugget menneskehoveder på soklen, og de to små vinduer i skibets nordmur er også oprindelige. De blev genåbnet i 1908. Oprindelig havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som befandt sig mod nord og syd i skibets vestende, samt en præstedør i korets sydmur. Disse døre er alle i dag tilmurede, men er synlige som indvendige nicher. En oprindelig detalje, som siden er helt forsvundet, er den apsis, der oprindelig fandtes på korets østgavl. Den blev revet ned i første halvdel af 1400-tallet.

Kirkens tårn er fra omkring 1450, og er bygget primært af munkesten, men indeholder også genbrugte romanske kvadre og rå kampesten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og via en trappe i tårnets sydmur er der adgang til de øvre etager. På klokkeetagen er der til hvert verdenshjørne to lydhuller, bortset fra mod vest hvor de er skjult bag skalmuring fra 1700-tallet. I 1758 fik tårnet sit nuværende saddeltag med gavle i syd og nord, hvor der før havde været et spidst spir.

Det lille våbenhus vest for tårnet og sakristiet på korets nordside er som nævnt fra slutningen af 1850’erne og bygget af mursten. I våbenhusets sokkel indgår der flere kvadre fra apsissen, som var blevet genbrugt i et ældre våbenhus fra senmiddelalderen. Dette våbenhus blev omtalt som faldefærdigt i 1855 og må være nedrevet kort derefter, hvorefter kvadrene fra apsissen kunne genbruges i det nye våbenhus – for anden gang.

Kirkens tagværker har forskellige aldre. Over koret og skibet er de fra middelalderen og af egetræ, mens tårnets tagværk nok er fra 1758 og lavet af en blanding af fyrretræ og genbrugt eg.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og det flade træloft i skibet, som står i kontrast til korets og tårnrummets hvælvede lofter fra gotisk tid.

Kalkmalerier

Kirken har i dag ingen kalkmalerier. I 1908 blev der dog afdækket en enkel sengotisk dekoration på korhvælvingen, som igen blev overhvidtet.

Inventar og gravminder

Inventaret i Frørup Kirke er fra flere forskellige perioder, med indslag fra både den ældste middelalder, fra 1500-tallet og fra 1800-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er ganske enkel, og er kun udsmykket med en rundstav på overgangen mellem skaftet og kummen.

I kirken findes også en krucifiksgruppe fra kort efter år 1500. Foruden den korsfæstede Kristus, som synes at være lidt yngre end de andre figurer, forestiller den også Jomfru Maria og Johannes, som flankerer Kristus.

Af kirkens bænke har hele 42 gavle som, er fra omkring 1570.

Altertavlen er fra 1752, men er udformet som en efterligning af en egnstypisk renæssancestil. Malerierne er fra 1908, og forestiller i sidefelterne Jesu dåb og den korsfæstede Kristus, mens det centrale motiv er vandringen til Emmaus. Topfeltet indeholder et maleri, der forestiller englen vælte stenen der blokerer Kristi grav.

Prædikestolen er fra 1856, og er opbygget af fem fag som er udsmykket med bibelvers.

Af gravminder i kirken skal særligt en meget stor gravsten fra 1582 nævnes, hvorpå de to begravede er udhugget. Stenen er ophængt vestligt på skibets nordvæg. Hertil kommer en sten syd for tårnet, som er fra 1817.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig