Errindlev Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod syd og vest, er omgivet af en mur af kampesten. Der er indgang med kørelåger mod syd og mod nord.

Kirken består af et romansk skib og kor, som er opført i kampesten og kridtsten. I gotisk tid fik kirken en forlængelse mod øst samt et tårn fra reformationstiden, som begge er i munkesten. Koret og skibet har adskillige markante støttepiller.

I dag står kirken hvidkalket med røde tegltage.

Den romanske kirke har et meget anseligt skib, der måler 14,8 meter indvendig eller 50 romerfod, mens bredden er det halve. Af det romanske kor er antagelig kun omkring halvdelen bevaret. Der har oprindeligt i skibet været en dør mod syd og en mod nord samt en mod syd i koret. Af dem er kun præstedøren i koret stadig i brug, mens de andre er muret til. Korets oprindelige vinduer er muret til, mens skibets er omdannet til de nuværende. Udsmykningen på skibets gavl er fra 1871.

Forlængelsen af koret mod øst er lidt bredere end det romanske kor. Forlængelsen blev udført efter en plan, som danner de fem sider af en ottekant. I det ydre ses korets blændede vinduer som nicher.

Tårnet er påbegyndt omkring år 1530, men arbejdet gik i stå. Det blev først ført til ende mellem 1602 og 1607. Senere blev den vestlige del fraskilt og indrettet til gravkapel, som siden igen er blevet sløjfet, da tårnrummet blev omdannet til kirkens indgangsparti. På sydsiden har tårnet et samtidigt trappehus. Udsmykningen på tårnets gavle er fra 1871.

Ved en større restaurering i 1872 opførte man ved skibet støttepiller som korets. På samme tid blev alle kirkens gavle overdådigt udsmykkede med blændinger, dvs. murnicher, og trappeformede kamtakker, og man indsatte de store, spidsbuede vinduer. Gravkapellet i tårnrummet blev nedlagt, og der blev lavet en trappe ved tårnets vestside op til en stor portal.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af dets murede, hvælvede loft. I koret er hvælvet angiveligt samtidig med udvidelsen, hvor man indbyggede de to fag kuplede hvælv. I skibet blev der indbygget tre seksdelte hvælv.

Af romanske detaljer er kun den runde korbue bevaret. Tårnrummet åbner sig ind mod skibet med en stor bue og havde oprindelig intet hvælv. Det blev dog i 1872 overdækket med en ottedelt hvælving af små, gule sten.

Tagværket over koret er bygget om, men skibets tagværk er velbevaret fra den gotiske periode.

Af det middelalderlige inventar er der bevaret den sammensatte døbefont af fedtsten. Den har en gotisk kumme fra omkring år 1300 og en fod fra renæssancen omkring år 1600. Kummen er af den såkaldte bægerbladstype, mens foden på siderne har et asymmetrisk skjold med Gøyernes våben.

Prædikestolen er fra højrenæssancen og bar tidligere årstallet 1622. Den består af fem fag med arkader af beslagværk, dvs. ornamenter, som efterligner et kunstfærdigt metalbeslag. På hjørnerne er der par af dekorative søjler med joniske kapitæler og brede prydbælter. Nederst er der markante krumknægte, dvs. buede bøjler under en gesims, med masker og diademhoveder.

Kirkens bænke er nygotiske fra omkring år 1870.

Altertavlen er en nygotisk træramme med et stort maleri af Kristus og synderinden, som er signeret Anton Dorph 1874.

På tårnrummets østlige væg hænger der en gravsten fra år 1623. Det er en figursten over en pige, Sophia, som var doctor Anders Skytes datter. Faderen er muligvis identisk med dronning Sophies livlæge, Anders Schytte. Stenen i grå kalksten har et rundbuet felt, hvori den afdøde pige står frontalt med hænderne foldet foran brystet. Hun er iført en stramlivet kjole med store hoftepuder og rynket nederdel samt pibekrave. Hun har håret ordnet i to fletninger tværs over issen.

På tårnrummets nordlige væg hænger en gravsten fra 1668. Den er over Jacob Clausøn.

På tårnrummets vestlige væg hænger en gravsten over Anne Jacobsdatter fra 1686.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Errindlev Kirke på sogn.dk