Faktaboks

Bursø Kirke
Sogn
Bursø Sogn
Provsti
Maribo Domprovsti
Stift
Lolland-Falsters Stift
Kommune
Lolland Kommune
Bursø Kirke
Kirken står i blankmur med synlige teglsten og røde tegltage. I vestgavlen kan kirkens klokkehul ses.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Kirken set fra sydøst.
.

Bursø Kirke er en sognekirke, der ligger på fladt terræn midt i den spredt bebyggede by.

Kirkegården

Kirkegården har bevaret sine middelalderlige grænser mod syd, men den er udvidet på de andre sider. Den er omgivet af stengærder. Hovedindgangen med kørelåge er fra vejen syd for kirken.

Kirkebygningen

Kirken består af et romansk kor og skib med en senromansk forlængelse mod vest, som er opført i munkesten. På skibets sydside er der opført et våbenhus i 1870, hvor det afløste et fra renæssancen eller den gotiske periode.

Kirken står i dag i blank mur med synlige teglsten og røde tegltage.

Oprindelig har den tidligste, romanske kirkes skib haft en dør mod syd og en mod nord. Af dem er den sydlige stadig i brug, mens den nordlige er muret til. Den romanske kirke har haft vinduer samme steder, hvor de senere tilkomne nu sidder. Vinduerne har alle en rundstav under sålbænken, der leder ned til soklen, men det har de romanske vinduer ikke haft.

På både skibet og koret har murene ved hjørnerne svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, som ender i konsoller. Øverst på skibets langmure løber en rudefrise, hvor murværket danner rudemønstre, og på koret er der tandsnit, da stenene her ligger, så de ligner et tandsæt. Med undtagelse af en dekorativ frise på østgavlen og et klokkehul på vestgavlen er skibets gavle glatte. De er kun dekoreret med senere tilkomne trappeformede kamtakker.

Korets gavl har et blændet vindue, og herover ligger der en krydsende rundbuefrise og et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Taglinjerne er markeret af en dekorativ frise af skifter. Taggavlen har øverst et græsk blændingskors, dvs. en korsformet murniche. Kammene har senere fået små tinder i toppen og bunden.

Forlængelsen af skibet mod vest har forøget skibets længde med ca. 3 meter. Den er bygget af blandede sten, dels de gamle, dels en tyndere og lysere. Gavlen har ikke hjørnelisener, men langsidernes gesimsfriser er fortsat hen over forlængelsen. Gavlen er blottet for gamle detaljer. Kamtakkerne er angiveligt fra 1870.

Våbenhuset foran sydportalen er opført i 1870. Det har afløst et tidligere våbenhus, som i 1586 blev beskrevet som faldefærdigt. I gavlen er en rundbuet portal med overvindue, dekorative blændingsfelter og tinder ved gavlkammens top og bund.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de flade, pudsede lofter. I skibets østlige gavl er en rundbuet korbue. Våbenhuset har tøndehvælvet loft.

Kalkmalerier

Nådestol.

.

Guds ansigt med mikrobielle angreb.

.

Kristus med løbere.

.

På korets nordvæg er et kalkmaleri fra perioden mellem 1375 og år 1400. I afbildningen sidder Gudfader på et tronsæde og holder sønnens T-formede kors. De har begge korsglorie. Mens faderens skikkelse viser tilbage mod de senromanske Majestas-fremstillinger, er Kristusfiguren udpræget gotisk. Billedet har sin nær meste parallel i nådestolen på Valdemar Atterdag-billedet i Sankt Peders Kirke i Næstved.

Motivet kaldes Nådestolen. Det er relativt hyppigt forekommende i de middelalderlige altertavler, men det er et forholdsvis sjældent motiv som kalkmaleri. Alene af den grund er dette motiv i Bursø Kirke bevaringsværdigt.

Inventar

Af middelalderligt inventar er den gotiske døbefont af kalksten bevaret. Det gotlandsk eksportarbejde er fra midten af 1300-tallet. Den store, ottekantede font er smykket med kraftigt huggede og fint komponerede relieffer. Kummen har øverst på hver af de otte sider en lille kvist med to store naturalistiske vinblade, og forneden har den et geometrisk ornament bestående af såkaldt trepas under et bueslag. På skaftet er der på hver side en udsmykning med en egekvist med blad og agern.

Altertavlen er antagelig i 1689 skænket til kirken sammen med prædikestolen af Henning Ulrich von Lützow (1649-1722) og hustru Eleonora Catharina von Schagen (1652-1691), der har et imponerende begravelseskapel i den nærliggende Fuglse Kirke. Tavlen har et stort, næsten kvadratisk storfelt flankeret af pilastre, dvs. halvsøjler, med en storgesims. Udenom er der voldsomme barokornamenter af drevet og ciseleret kobberblik. Topstykket har i midten et stort soløje med Jehovas navn, omgivet af en bladkrans, palmegrene og guirlander. I midten er der indsat et maleri af Kristus i Getsemane have fra 1836.

Prædikestolen er antagelig fra 1689. Den er bygget i hjørnet mellem triumfmuren og skibets sydvæg. Stolen har af tre fag, hvoraf det midterste har et forgyldt, hjelmet alliancevåben for von Lützow og von Schagen. På hjørnerne er der høje akantusblade af kobber. Ovenover er der en samtidig himmel med tre udsavede, kobberbeslåede topstykker. Alt træværket er sortmalet, og opgang sker fra koret gennem triumfmuren.

Kirkens bænke er fra 1800-tallets sidste halvdel. Nogle har dog paneler bevaret fra renæssancens bænke. Bortset fra et simpelt bladornament foroven er gavlene glatte.

I skibets vestlige ende er der et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri, til orglet. Det er antagelig fra 1870. Det har to bærende træsøjler og seks fag med rektangulære paneler med forgyldning langs kanten.

Gravminder

I skibets gulv ligger der indenfor døren til våbenhuset en gravsten i rød kalksten fra 1755.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig