Faktaboks

Fuglse Kirke
Sogn
Fuglse Sogn
Provsti
Maribo Domprovsti
Stift
Lolland-Falsters Stift
Kommune
Lolland Kommune

Fuglse Kirke er en sognekirke, der har en meget fremtrædende beliggenhed på toppen af en lille bakke, hvor der kun lige er plads til kirken.

Kirkegården

Kirkegården ligger ned ad bakkens skråninger, og den er siden middelalderen udvidet mod nord. Den er omgivet af en mur af kampesten og mod nord en hæk. Hovedindgangen er fra sydøst gennem en bred kørelåge.

Kirkebygningen

Kirken består af et kor og skib, som antagelig rummer middelalderlige dele, men er stærkt ombygget. Vest for skibet er der bygget et tårn i 1590'erne, og på hver af skibets sider ligger der et gravkapel fra 1600-tallet. Kapellet mod nord har en usædvanlig form af et ligebenet trapez. Vest for tårnet er der opført et våbenhus, som formentlig er fra 1700-tallet.

Kirkens kor, skib og kapeller er nu rødkalkede, mens tårnet og våbenhuset står i blank mur med synlige teglsten. Herover er røde tegltage med undtagelse af tårnet og våbenhuset, som har et henholdsvis kobbertækket pyramidespir og et blytag.

I korets og skibets murværk kan der være bevarede elementer fra romansk tid, men der ses intetsteds i kirken sikre middelalderlige detaljer. Murværket består overvejende af kvaderhuggede kampesten og nogle partier af munkesten. Kirken står, som den blev ombygget eller nybygget i 1590’erne. Også fra denne tid er kirkens ydre meget fattigt på detaljer.

Dog kan det konstateres, at der i korets sydmur har været en præstedør, som er muret til. Over flere af de nuværende vinduer ses desuden toppen af rundbuede stik, som tidligere har siddet over vinduer.

Tårnet er bygget af munkesten, og det stammer efter alt at dømme fra den store ombygning i 1590'erne. Det har på hjørnerne og mod nord støttepiller. Der er indbygget et samtidigt trappehus i tårnets nordvestlige hjørne. Efter et lynnedslag og en efterfølgende brand i 1903 blev den øverste meter af tårnet og spiret bygget af arkitekt H.C. Glahn (1850-1931). Beklædningen med kobber er udført i perioden 1990-2001.

Kapellet på skibets sydside må være opført samtidig med kirkens ombygning i 1595. Det er bygget af granitkvadre over en kvadratisk grundplan. Kapellet har været begravelseskapel med en gravkælder under, men i dag bruges det som kedelrum.

Kapellet på skibets nordside er måske også opført i 1595 som våbenhus til kirken. Det er måske derefter mellem 1689 og 1723 af Henning Ulrich von Lützow (1649-1722) indrettet til begravelseskapel. Det er muligvis sket i 1692, da hans første hustru døde. Kapellet har form som et ligebenet trapez eller de tre sider af en ottekant, og det er opført i granitkvadre. I kapellets gulv blev der lavet en trappe ned til det store gravkammer under skibet, der nu atter er dækket af flisegulv.

Våbenhuset på tårnets vestlige side er angiveligt opført ved indretningen af det lützowske gravkapel. Det er bygget af granitkvadre og mursten af alle slags, og det har mod syd en dør. Den brede dør til kirken er rundbuet, loftet er gipset.

Kirkens store rundbuede vinduer blev indsat i 1818.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft uden ribber. Denne type hvælv kaldes grathvælv, og de ses i koret, skibet og begge kapeller. I skibets østlige ende danner en meget høj, rund korbue adgang til koret, mens der i vest er en rund tårnbue.

Inventar

Af kirkens middelalderlige inventar er bevaret en romansk døbefont af granit. Den har et sydtysk dåbsfad fra 1575.

Prædikestolen er fra omkring år 1600. Den er i stil fra renæssancen, og den svarer til Branderslevs prædikestol. Den fremtræder nu i stærkt reduceret skikkelse, da kun tre af dens fag er bevaret. I arkadernes felter står nu tre statuetter af Peter, Paulus og Johannes. De er udført i træ og er landlige kopier efter Bertel Thorvaldsen. Den for værkstedet karakteristiske opstilling af tre søjler på hjørnerne er bevaret på de to. Den nuværende bemaling er fra 1920.

Altertavlen er fra 1610, og den er i stil fra renæssancen. Udskæringerne er et imponerende arbejde, hvori er genanvendt dele af en sengotisk altertavle. Den trefløjede gotiske skabstavle havde oprindelig fem fløje. Det var angiveligt kirkens tidligere højaltertavle, og den blev genbrugt i midten af den nuværende. Ved en istandsættelse af tavlen omkring år 1700 vendte man gotiske tavle, så den middelalderlige bemaling nu ses på altertavlens bagside. I forbindelse med istandsættelsen blev der indsat malerier.

Den nuværende altertavle fra renæssancen har fire store søjler med korintiske kapitæler og høje prydbælter. Toppen prydes af sirlige dekorationer og to meget store basunengle. Maleriet i midten afbilder hyrdernes tilbedelse, og det er en fortrinlig kopi af Jacob Jordaens' maleri fra 1618, som nu er i Stockholm. I siderne ses korsfæstelsen og nedtagelsen af korset, og de er antagelig kopieret efter en nederlandsk barokmaler. Malerierne er muligvis malet af Johan Otto la Croix (død i 1752). Den nuværende bemaling af altertavlen er fra 1917, og det er en genfremstilling af farverne fra restaureringen i år 1700. Bundfarven er en grå marmorering, og detaljerne er malet med hvidgråt, rødt og en overdådighed af guld.

I skibets vestlige ende står en pengeblok fra 1624. Den har to små hængelåse og en stor taskelås samt to pengeslidser.

I skibets vestligste fag er et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri, til orglet. Pulpitur er angiveligt fra 1800-tallet.

Gravminder

I skibets nordøstlige hjørne er et epitafium, dvs. et mindesmærke fra 1592. Det er over Peder Smed og hans fader Ras(m)us S(m)ed. Mindesmærket er en sortmalet, rektangulær trætavle.

På skibets nordlig langmur er foran indgangen til gravkapellet opsat et epitafium. Det er fra begyndelsen af 1700-tallet, og det er udformet som en stor søjleportal. Mindesmærket er over Henning Ulrich von Lützow (1649-1722) og hans to hustruer. Portalens gesims bæres af to korintiske søjler, og den rundbuede dør flankeres af to store, sørgende kvindeskikkelser. I døråbningen er i midten af 1700-tallet indsat to dørfløje med rigt udskårne, gennembrudte ornamenter i rokokostil. Toppen indeholder en oval kartouche med et malet portræt af Lützow. Det er angiveligt malet af la Croix. Lützow er her fremstillet som feltherre iført brystharnisk og med venstre hånd hvilende på kommandostaven. Den nuværende bemaling fra 1920 er en genfremstilling af den oprindelige.

I tårnrummets østlige væg er en gravsten fra begyndelsen af 1400-tallet. Midt på stenen ses to adelsvåben af Gøye og Thott eller Ibsøe? De er flankeret af hjelme. Langs randen løber en latinsk gravskrift, som kan oversættes til ”[her hviler] hr. Axel Gøye, ridder, med sin hustru, fru Karen...” I hjørnerne er der ottekantede felter med evangelisternes attributter, dvs. særlige kendetegn.

I tårnrummets vestlige væg er en gravsten fra 1560. Den er over Anders Gøye til Kærstrup Herregård (død i 1559) og hans hustru, Karen Walkendorff (død i 1567). Det er en forvitret figursten af grå kalksten. I midten er et relief af en mand og en kvinde i lidt over naturlig størrelse, som er let drejede mod hinanden. Manden har en rank og naturlig holdning, og han er iført en pladerustning og holder et stort slagsværd i venstre hånd. Han er barhovedet og bærer langt, spidst tveskæg. Kvinden er noget mindre, og hun er anbragt højere. Hun bærer en kjole med stive, parallelle folder, der er så lang, at den slæber på jorden. Hænderne, som nu er helt slidt af, har hun holdt samlet foran livet.

På tårnrummets vestlige væg er en gravsten fra 1652. Den er over Peter Mes Wilder og hans tre hustruer, Anke Jorgensdaater (død i 1646), Anne Hansdaater (død i 1651) og Maren Ericksdaater (?). I midten er en stor kartouche med gravskriften, som er flankeret af to dyder, Troen med kors og bog og Håbet med due og anker. I hjørnerne er der store, ovale medaljoner, som i stedet for de sædvanlige attributter for evangelisterne indeholder reliefportrætter af de fire personer.

Desuden er der i det nordlige kapel adskillige kisteplader fra perioden 1723-1831.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig