Brønshøj Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Brønshøj er kirken opført i kridtsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er bevaret i tilmuret stand. Hver af skibets langmure har haft tre små romanske vinduer. Koret har mod øst to tilmurede romanske vinduer.

Både korets og skibets østlige gavle er glatte bortset fra en højblænding, dvs. en høj, dekorativ murniche, på korets øvre gavl. Den ydre del af korets mure er muret om i 1892. Skibets langmure har fra romansk tid svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, med rundbuede friser imellem.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tårnet fra 1400-tallet er således opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer. Disse dekorative elementer ses i tårnets glamhuller, dvs. huller til klokkernes lyd, og dets taggavle. Tårnets spidsbuede vinduer og kamtakker er alle muret om.

I 1892 og i 1942 restaurerede man kirken. I den første ombæring ved arkitekt J. D. Herholdt opførte man våbenhuset og i anden ved arkitekt Harald Lønborg-Jensen sakristiet. Begge tilbygninger er i kridtsten i nyromansk stil, som låner formsproget fra middelalderens romanske stil.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Den er af den såkaldte Roskildetype, og dens kumme har foroven en større tovsnoning og herunder en mindre, dobbeltsnoet.

Altertavlen er en såkaldt katekismustavle, da den i de centrale felter har tekststeder. Den er i tidlig renæssancestil fra 1587, og den blev i 1679 er forsynet med en bruskbarok top, hvor der er forvredne og bevidst monstrøse ornamenter, af Lorentz Jørgensen. Altertavlens store del har to brede, rundbuede felter over to kvadratiske felter, og de flankeres i hele sin højde af to korintiske halvsøjler. På siderne er der storvinger, som sjældent er bevaret på tavler af denne type.

I triumfbuens nordlige del er der indmuret et relief i alabast fra renæssancen, som forestiller Paulus.

Prædikestolen fra 1678 er i bruskbarok stil, og den er et typisk arbejde fra Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk. Det lille, elegante arbejde har i de fire fags storfelter relieffer af Adams skabelse, Evas skabelse, syndefaldet og uddrivelsen af paradiset. Her ses det, at det ikke er figurskæringen, men kompositionen, der er Lorentz Jørgensens stærke side. På hjørnerne står der figurer, som forestiller sanserne. De er wisus (synet, med nu afbrudt spejl), auditus (hørelsen, med luth), gustus (smagen, med kalk eller bæger), olfactus (lugten, holdende en buket under næsen) og tactus (følelsen, med papegøje bidende i finger).

Fra den tidlige bruskbarokke periode er der desuden i kirken en tavle over sjællandske bisper fra Reformationen i 1532 til 1638 og fire mindre tavler fra 1623 på korets østvæg samt nord og syd for korbuen.

Indmuret i korets sydlige væg er der et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1652. Rejst op ad korets sydvæg er der en gravsten fra 1588, og indmuret i kirkegårdsmurens nordmur er der syv gravsten fra perioden 1608 til 1789.