Bov Kirke

Kirken og den gamle kirkegård er indhegnet af et lavt jorddige beklædt med kampesten. Kirkegården tilgås i dag gennem låger i øst og vest, mens der tidligere også fandtes en port i syd. Indtil 1905 stod der nordøst for kirken et klokkehus af træ, et egnstypisk kendetegn, der også ses ved f.eks. Broager og Kliplev Kirker. Ca. 200 m øst for kirken findes en annekskirkegård, anlagt i 1857-1858, som omkranses af levende hegn.

Bygningen består af et romansk kor og skib opført i rå kamp. Tidligere fandtes også en apsis for enden af koret. Omkring 1668 blev skibet forlænget mod vest, og i 1817 blev der opført et våbenhus mod syd som afløste et ældre våbenhus. I vest står et tårn fra 1905. Kirkens udseende præges i dag af en hovedistandsættelse i 1890, hvor mure og loft blev hævet med mellem 60-70 cm og der blev anlagt sort skifertag.

I det romanske kor findes to bevarede nordvinduer. Det vestligste af disse formodes at have været et spedalskvindue, altså et vindue, hvor folk der var smittet med den frygtede spedalskhed havde mulighed for at følge med i gudstjenesten udefra.

Af skibets oprindelige to døre var norddøren indtil 1817 noget usædvanligt den fineste. Den var udformet som en portal med to søjler, men ved våbenhusets opførelse blev dørens detaljer flyttet til det nye våbenhus på kirkens sydside.

Vestforlængelsen fra omkring 1668 er blot 3 m lang og er opført af rå kamp med genbrugte hjørnekvadre og sokkel fra den nedrevne vestgavl.

Våbenhuset er kendetegnet ved den romanske søjleportal, der som nævnt blev overflyttet fra skibets nordside. Hertil hænger over døren en tympanon fra 1817, som er indhugget med en tysk tekst, der bevidner, at den blev opsat 300 år efter den Lutherske reformation.

Tårnet fra 1905 er også opført af lokale, kløvede kampesten og har typisk for egnen gavl til alle fire sider samt et ottekantet spir.

I skibet findes flere kalkmalerier fra perioden 1500-1520. De forestiller apostlen Johannes, Jesus og Jomfru Maria og er udsmykket med ornamenter, der forestiller ranker og blade. Kalkmalerierne er bevaringsværdige. Kalkmalerierne er en lille rest af en stor udsmykning, som viser, at kirkens skib sandsynligvis har været prydet af scener fra Bibelen i to eller flere friser over hinanden.

Kirken har en stor del gammelt inventar bevaret. Det ældste er den romanske døbefont, som er dekoreret med en dobbelt arkaderække.

Fra omkring 1250 findes en ikonografisk interessant figurgruppe som forestiller Jesus og Johannes Døberen samt en engel, alt sammen skåret fra en enkelt udhulet egestamme. Denne hænger i dag på korets østvæg.

Prædikestolen stammer fra 1626 og er udført på det Ringerinckse værksted i Flensborg, et i samtiden vigtigt værksted, der producerede meget kirkeinventar på egnen. Prædikestolen svarer til dem i Tinglev og Kliplev og viser i alt seks relieffer med historier fra det gamle og nye testamente.

Altertavlen i rokokostil er fra 1771 og er tæt beslægtet med altertavlerne i Grundhof og Adelby kirker i Nordtyskland. Altertavlens storfelt domineres af det 73 cm høje krucifiks, hvorover indskriften ”Soli Deo Gloria” – 'Gud alene æren' står med guld på rød baggrund. Herover ses Guds altseende øje. Tavlens vinger er asymmetriske, og den venstre forestiller således vinranker, mens den højre forestiller kornaks.

I kirken findes flere gravminder, herunder et epitafium i barokstil fra 1655 og et minde over en falden kaptajn i 1. Slesvigske Krig 1848-1851. Rundt om kirken findes flere historiske gravsten fra perioden 1630-1830.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Bov Kirke på sogn.dk