Bogø Kirke

Kirkegården er indhegnet af en mur, der mod nordøst delvist består af rester fra en tidligere mur sammen med nyere sektioner opført i kløvede kampesten. Kirkegården er kraftigt udvidet efter middelalderen. Kirkegårdens hovedindgang med kørelåge er mod sydøst.

Bygningen er en middelalderlig langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Af langhuset er sydmurens midterparti i rå kampesten formentligt fra romansk tid, mens resten af bygningen har sengotisk præg. De øvrige dele af langhuset er opført i munkesten og kridtkvadre. Et våbenhus i syd og tårnet i vest er begge opført i munkesten i sengotisk tid.

I dag står kirken hvidkalket med røde tegltage.

I dag ved man ikke meget om den romanske kirke. I det gotiske langhus er der dog bevaret tilmurede vinduer på den nordlige langmur og et enkelt i den sydlige. Langhusets østlige gavl har to blændede vinduer, og langmurene er uden dekorationer. Den østlige taggavl har gotiske dekorationer med trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Våbenhuset har sengotiske dekorationer på taggavlen med blændinger og kamtakker.

Tårnet har en markant kolonne af rundbuede åbninger over hinanden, hvoraf de øverste er glamhuller, dvs. vinduer, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Murene står glatte, mens taggavlene har gotiske kamtakker. Tårnets trappehus er samtidigt.

I det indre står kirken hvidkalket. Hele langskibets indre har oprindelig haft fladt bjælkeloft, men i dag bærer rummet præg af det murede, krydshvælvede loft. Det blev opført omkring reformationstiden eller måske senere i 1500-tallet. Såvel våbenhuset som tårnet har fladt loft, og den brede tårnbue er udvidet efter dens opførelse.

Den romanske døbefont er fra middelalderen og hugget i granit.

Altertavlen fra 1655 er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Foran storfeltets muslingeskals-niche står der en velsignende kristusfigur med verdenskuglen. Han er flankeret af korinthiske søjler, og foran sidefelternes lavere nicher står mindre figurer af evangelisterne Matthæus og Markus. Til siderne er der svungne vinger, og øverst står der på en gesims to ganske små figurer af evangelisterne Lukas og Johannes.

Prædikestolen har elementer fra en tidligere prædikestol, som var omtrent samtidig med altertavlen og af lignende karakter, men den var næppe af samme billedskærer. Af prædikestolens oprindelige udsmykning er der kun bevaret en af muslingeskals-nicherne og figurerne af evangelisterne.

Alterbordets panel er fra 1661 med barokke udskæringer. Til siderne flankeres panelet af to kraftigere skårne bruskværksvinger. Træet står for størstedelens vedkommende afrenset.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Bogø Kirke på sogn.dk