Bjergsted Kirke

Kirke og kirkegård er topografisk placeret på kanten af et ældre vådområde og afgrænses i dag af selve landsbyen mod vest og højere beliggende landbrugsjord mod øst. Den tilnærmelsesvis runde kirkegård, hvis udformning stort set ikke har forandret sig i århundreder, er hegnet af stendiger mod nord, øst og vest samt af en kampestensmur mod syd. Der er indgang mod syd. I kirkegårdens sydende står et hvidkalket ligkapel fra omkring 1900, og ved kirkegårdens østende findes nyere graverfaciliteter.

Kirken udgøres af en romansk bygning bestående af kor og skib, til hvilken der i senmiddelalderen blev føjet et kapel mod nord, et tårn mod vest og et våbenhus mod syd.

Den romanske bygningskrop er forholdsvis intakt og opført af rå og kløvet marksten med brug af granitkvadre ved bygningshjørnerne. Specielt for den romanske bygning er de bevarede taggavle, der krones af små toptinder. Skibets oprindelige syddør er bevaret, men lettere tildannet i 1800-tallet. Af oprindelige romanske vinduer er det i korets østgavl stadig i funktion, mens to tilmurede vinduer er synlige på kirkens skib. De eksisterende vinduer i kor og skib er indsat omkring 1860.

Nordkapellet, som har forbindelse til kirkerummet gennem en bred arkade brudt i skibets romanske nordmur, er opført af teglsten i senmiddelalderen.

Det kraftige tårn, hvor blot klokkestokværket, dvs. etagen med klokkerne, hæver sig over skibets tagryg, er opført i første halvdel af 1400-tallet. Det er udstyret med enkelt udførte gavle præget af spidsbuede højblændinger, dvs. murnicher, og toptinder. Tårnet er rejst af teglsten dog med genanvendelse af rå og kløvede marksten i murværkets nedre partier.

Våbenhuset, der ligeledes er af teglsten med genanvendt markstensmateriale, er udstyret med en blændingsdekoration lig tårnets, men er kraftigt omdannet ved restaureringer i 1800-tallet.

Kirkens tagværker er overvejende middelalderlige og af eg. Særligt skibets tagværk er specielt ved sin udførelse med dragerstol, der er en særlig middelalderlig tagkonstruktion, og skal formentligt dateres til senmiddelalderen. Korets og tårnet tagværk er kendetegnet ved en mere enkel (middelalderlig) udformning. Tagværkerne over nordkapellet og våbenhuset er nyere og af fyr.

Kirkebygningens enkle indre er præget af de hvidkalkede flader. Den romanske korbue er udvidet i senmiddelalderen, ligesom de romanske bygningsdele samt nordkapellet og tårnet er blevet overhvælvet i senmiddelalderen.

Kirkens inventar er overvejende præget af restaureringen omkring 1949, hvorfor bestanden af historisk inventar er beskeden.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont, der er enkelt udført og blot prydet af en tovsnoning. Fra renæssancen stammer kirkens prædikestol, hvis detaljer overvejende er forsvundet. Alterbord, altertavle, alterskranke og stoleværk er opsat efter restaureringen i 1949. Kirkens klokker er støbt i 1832 i København.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside