vådområde

Artikelstart

Vådområde, naturtype; omfatter søer, vandhuller, vandløb, moser, sjapvandsområder og indtil 6 m dybe kystområder inklusive deres fugtige, mere eller mindre konstant vanddækkede omgivelser på landjorden.

Retsregler

Forskellige typer danske vådområder er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, hvis de opfylder bestemte arealkrav. Det gælder søer på over 100 m2, moser, strandenge og -sumpe samt ferske enge på over 2500 m2. Endvidere omfatter beskyttelsen særligt udpegede vandløb svarende nogenlunde til halvdelen af Danmarks samlede vandløbsstrækninger.

Beskyttelsen indebærer, at der ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse må foretages indgreb, der ændrer tilstanden. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet.

Små vådområder, der hører til fredskov, er beskyttet af Skovloven.

Vandløbsloven indeholder også visse regler, der beskytter søer og vandløb mod fysiske ændringer, mens Miljøbeskyttelsesloven har regler om beskyttelse mod forurening.

De lavvandede områder i fjorde og langs kyster er en del af territorialfarvandet. Opfyldning, inddæmning, etablering af havne, broer eller høfder mv. kræver tilladelse fra kommunale eller statslige myndigheder (se også Kystdirektoratet).

Mange vådområder er udpeget som internationale beskyttelsesområder, se EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitatområde og Ramsarkonventionen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig