Skovloven, den lov, der regulerer driften af Danmarks skove. Skovloven af 2004 er den seneste udbygning og videreførelse af principper, der rækker tilbage til fredskovsforordningen af 1805. Denne kontinuitet er vigtig pga. den lange tidshorisont, der er et grundlæggende vilkår for skovdrift. Skovloven er en rammelov, dvs. at den ikke regulerer skovdriften i detaljer. Der tages dermed hensyn til, at der er geografiske forskelle i vilkårene for skovdrift, og skovejerne tillades en væsentlig grad af frihed til at tilrettelægge skovdriften, som de ønsker. Endelig kan Skovloven i nogen grad administreres i overensstemmelse med udviklingen i samfundets krav til skovdriften; se skov (skovpolitik og -lovgivning).

Skovloven vedrører især fredskovspligtige arealer, dvs. ca. 85 % af Danmarks skovareal (se fredskov). Dens formål er at bevare og værne skovene, at medvirke til at forøge skovarealet samt fremme bæredygtig skovdrift. Skovloven skal administreres sådan, at skovdriften ikke blot sikrer træproduktion, men også landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier samt miljøbeskyttelse og friluftslivets interesser. I offentligt ejede skove skal der lægges særlig vægt på disse ikke-produktionsmæssige goder.

Hvad angår produktionsmæssige forhold, indeholder Skovloven kun elementære bestemmelser vedr. skovdyrkningspraksis. De væsentligste er, at fredskovspligtige arealer skal holdes bevokset med træer, som danner, eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer, at bevoksningen ikke må fældes, før den er hugstmoden, og at dyrehold er forbudt. En del af skovens areal kan dog anvendes til andre formål. Juletræer når fx ikke at blive til højstammet skov og må kun dyrkes på op til 10% af skovens areal. Tilsvarende må stævningsskov og skovgræsning tilsammen omfatte højst 10 % af arealet, og yderligere 10 % kan henligge som ubevoksede naturområder. Arealer, som er nødvendige af hensyn til skovdriften, samt marker og klitter kan også friholdes for træbevoksning.

Afvejningen mod de ikke-produktionsmæssige hensyn skal ske ud fra en helhedsbetragtning. Dette anses for centralt af hensyn til at sikre en bæredygtig udvikling af skovene. Det er ikke altid i praksis muligt at opfylde alle krav til bæredygtig skovdrift på den mindste enhed i skoven, men omvendt må der ikke i hele skoven lægges ensidig vægt på ét hensyn. Helhedsbetragtningen er med til at skabe variation i skoven. Landskabelige værdier fremmes fx ved krav om, at ydre skovbryn af løvtræer og buske skal bevares, og at åbne naturområder kan holdes ubevoksede for skov. Natur- og kulturhistoriske værdier tilgodeses fx ved krav om, at egekrat skal bevares, og at stævningsskov kan tillades. Miljøbeskyttelse indgår i helhedsbetragtningen fx ved, at selv små søer, moser, enge og overdrev ikke må dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Skovloven indeholder desuden særlige bestemmelser for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i internationale naturbeskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000-områder.

Skovloven giver mulighed for statstilskud til fremme af bæredygtig skovdrift. Det drejer sig bl.a. om tilskud til driftsplanlægning, etablering af løvtræbevoksninger, herunder løvtræskovbryn og bælter af løvtræer inde i skoven, afløsning af ensartede granbevoksninger med skovtyper, der er mere stabile over for storm og andre ødelæggelser, pleje af naturmæssigt værdifulde arealer, udlæggelse af urørt skov samt information og faciliteter for publikum, fx etablering af afmærkede vandreruter. Der ydes desuden statstilskud til bl.a. skovrejsning, dvs. anlæggelse af ny skov på landbrugsjord. Det sker bl.a. i henhold til en politisk hensigtserklæring fra 1989 om at fordoble Danmarks skovareal i løbet af en trægeneration (80-100 år). I princippet skal halvdelen af skovrejsningen etableres i statsligt regi og resten i privat regi, i gennemsnit 5000 ha om året. Skovrejsningen er et led i EU's fælles landbrugspolitik. Formålet er at reducere landbrugsmæssig overproduktion til fordel for træproduktion. Også skovenes miljømæssige værdier er et væsentligt argument for skovrejsningen. De nye skove bliver underlagt fredskovspligt.

Skovloven foreskriver, at der skal ske en overvågning af skovenes tilstand og skovbrugets udvikling. Overvågningen af skovenes tilstand og anvendelse varetages af Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet (se skovovervågning). Data for beskæftigelsen i skovene og handel med skovprodukter indsamles og analyseres af Danmarks Statistik.

Skovloven administreres af Naturstyrelsen. I praksis varetages skovtilsynet af styrelsens lokale forvaltningsenheder. Desuden yder Naturstyrelsen i henhold til Skovloven bl.a. faglig bistand til andre myndigheder, informations- og vejledningsvirksomhed samt omfattende naturformidling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig