Den nuværende naturbeskyttelseslov kan grundlæggende opdeles i seks søjler: (1) fredning af områder, (2) beskyttede naturtyper, (3) beskyttelseslinjer, (4) artsbeskyttelse, (5) regler om offentlighedens adgang og (6) regler om naturpleje. Hertil kommer de særlige regler i naturbeskyttelseslovens kap. 2a om EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder samt Jagt- og vildforvaltningslovens regler.
Fredning vil sige, at der ved en fredningskendelse træffes beslutning om, at et bestemt areal skal bevares og anvendes på en bestemt måde for fx at sikre et særligt bevaringsværdigt landskab. Fredningssag kan rejses af kommunen, miljøministeren og Danmarks Naturfredningsforening.
Når en fredningssag er rejst, må der ikke ske ændringer i anvendelsen, før sagen er afgjort. Fredningen, der besluttes af et af de regionale fredningsnævn, giver ejere af de berørte arealer krav på fuld erstatning. Fredning af statsejede arealer og af dele af søterritoriet gennemføres ved bekendtgørelse, som udstedes af miljøministeren.
Beskyttede naturtyper betegnes også § 3-områder og omfatter søer, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Beskyttelsen har karakter af et forbud mod tilstandsændringer, medmindre der gives dispensation.
Reglerne griber ikke ind i den hidtidige anvendelse af området, hvorfor beskyttelsen anses som en erstatningsfri regulering, som ejere må tåle uden erstatning. Som følge af naturens dynamik kan et område derfor vokse ud og ind af beskyttelsen. Herudover indeholder Naturbeskyttelsesloven særlige regler om klitfredede arealer og forebyggelse af sandflugt.
Beskyttelseslinjer betyder, at der inden for en bestemt afstand til kysten, søer, vandløb, skove, fortidsminder og kirker ikke må bygges anlæg eller ske tilstandsændring uden særlig dispensation. Forbuddet mod tilstandsændring inden for beskyttelseslinjerne anses som erstatningsfri regulering.
Artsbeskyttelse er alene reguleret i Naturbeskyttelsesloven i form af en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler. På grundlag heraf er fastsat regler om beskyttelse af krybdyr, padder og orkidéer. Reglerne hindrer dog ikke en ellers lovlig anvendelse af privat ejendom, hvilket har givet problemer med opfyldelse af EU's krav om beskyttelse af truede arter. Artsbeskyttelse og jagt på fugle og pattedyr reguleres af regler i Jagt- og vildtforvaltningsloven.
Offentlighedens adgang til naturen omfatter ikke alene adgang til offentlige arealer, men tillige offentlighedens adgang til kysten, klitfredede arealer og til private skov- og markstier.
Naturpleje er reguleret ved, at loven fastslår, at offentlige myndigheder har pligt til naturpleje af beskyttede naturtyper. Herudover kan staten på grundlag af de årlige finanslovsbevillinger indgå aftaler med private om naturpleje og genopretning af naturområder, ligesom staten selv kan iværksætte sådanne projekter.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.