Bayern - historie, I begyndelsen af 500-t. optrådte et nyt folk i det nuværende Bayern syd for Donau. De kaldtes bajuvarer, dvs. mænd fra Baia. Dette sted kan man ikke med sikkerhed lokalisere, evt. drejer det sig om Bøhmen.

Området blev et hertugdømme under agilolfingerne i nær tilknytning til Frankerriget og havde central strategisk betydning. I 788 blev det annekteret af Karl den Store.

Stammehertugdømmet blev genkristnet i 600-700-t., og det fik sine egne love i midten af 700-t.

Efter Frankerrigets deling i 817 blev Bayern en del af Det Østfrankiske Rige, der senere udviklede sig til Det Tysk-romerske Rige. I 1180 overdrog den tysk-romerske kejser Frederik 1. Barbarossa hertugdømmet Bayern til slægten Wittelsbach, der var bayerske fyrster og fra 1806 konger indtil 1918.

I 1214 erhvervede Bayern ved giftermål grevskabet Pfalz, der lå på venstre Rhinbred, adskilt fra det egentlige Bayern; det forblev bayersk indtil 1945.

Under Ludvig 4. Bayreren, der også blev tysk-romersk kejser, forøgede Wittelsbacherne i første halvdel af 1300-t. territoriet med Holland og Brandenburg, der dog hurtigt gik tabt igen, samtidig med at Bayern blev splittet op mellem forskellige sidegrene af slægten Wittelsbach.

Omkring 1500 lykkedes det Albrecht 4. i samarbejde med stænderforsamlingen at genskabe den territoriale enhed, og i resten af århundredet og under Trediveårskrigen var de bayerske hertuger, især Maximilian 1. den Store, blandt de ledende katolske kræfter, der bekæmpede Reformationen.

Selvom Bayern blev slemt hærget af svenske og franske tropper under denne krig, blev det politisk styrket ved Den Westfalske Fred i 1648, idet Bayern blev et kurfyrstendømme med ret til at deltage i valget af den tysk-romerske kejser.

I 1700-t.s arvefølgekrige var Bayern med få afbrydelser allieret med Frankrig, en udenrigspolitisk binding, der varede ved op gennem 1800-t., da Bayern som Napoleons forbundsfælle forøgede sit territorium og i 1806 blev et kongerige. Bayern skiftede dog side inden Napoleons endelige nederlag og fik ved Wienerkongressen i 1814-15 omtrent sine nuværende grænser.

I perioden op til revolutionen i 1848 og i Ludvig 1.s regeringstid (1825-48) udvikledes München til residensby og til et videnskabeligt og kulturelt centrum i det tyske område. I det nationale spørgsmål forsøgte Bayern i begyndelsen at afbalancere den preussiske "lilletyske" og den østrigske "stortyske" holdning, men Preussenmodstanderne sejrede, og Bayern var på den tabende østrigske side i Den Preussisk-østrigske Krig, som ved Slaget ved Königgrätz i 1866 blev vundet af preusserne.

Efter nederlaget accepterede Bayern at blive en del af Det Tyske Kejserrige, der blev etableret i 1871; dog bevarede Bayern visse særrettigheder såsom eget postvæsen og jernbane, egen ølskat, begrænset diplomatisk repræsentation i udlandet og kontrol over egne militære styrker i fredstid. Frem til 1918 var det katolske parti Centrum den bestemmende politiske kraft i Bayern og i 1906 med til at gennemføre den almindelige valgret.

Den bayerske konge Ludvig 3. gik ligesom den tyske kejser i eksil efter nederlaget i 1. Verdenskrig. En kort overgang omkring årsskiftet 1918-19 var Bayern republik under venstresocialdemokraten Kurt Eisner, der blev myrdet af højreradikale kræfter, hvorefter en socialistisk rådsrepublik i München i maj 1919 blev blodigt undertrykt af rigshæren og selvbestaltede frikorps.

I begyndelsen af 1920'erne var Bayern arnested for en række højrebevægelser, bl.a. den nationalsocialistiske, som mundede ud i Adolf Hitlers og Erich Ludendorffs mislykkede kup i München i 1923. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Bayern fra 1923-33 havde et relativt stabilt styre under det katolske bayerske folkeparti BUP, som længe og med succes holdt skansen over for nationalsocialisterne.

Efter nederlaget i 2. Verdenskrig blev Bayern en del af den amerikanske besættelseszone og genoprettet som delstat i 1945.

Området har også efter 1945 søgt at holde fast ved sin særstatus inden for Den Tyske Forbundsrepublik. Således afviste Bayern i første omgang som den eneste vesttyske delstat at tiltræde den vesttyske grundlov i 1949, fordi den ikke tog tilstrækkeligt hensyn til bayerske særrettigheder.

Bayern har ligeledes haft sin specielle udgave af det tyske partisystem, idet det rent bayerske parti Den Kristelige Sociale Union (CSU) har domineret Bayern siden 1946.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig