Eksil, der også kaldes landsforvisning eller landflygtighed, er et menneskes nødtvungne ophold uden for sit hjemland. Eksileringen kan tage form af forvisning eller selvvalgt landflygtighed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet eksil kommer af fransk exil, af latin exilium 'landflygtighed'.
Også kendt som

Landsforvisning eller landflygtighed

Årsagerne er oftest den eksileredes ideologiske, politiske eller religiøse opposition til styret i hjemlandet. Eksilet har derfor karakter af midlertidighed og af en forventning eller et håb om at kunne vende hjem, hvis magtforholdene ændres.

Eksil i antikken

I antikken var eksil en borgers mulighed for at undgå retsforfølgelse og dødsdom ved frivilligt at gå i landflygtighed. Herefter var den landflygtige fredløs i hjemstaten. I romersk kejsertid dækkede exilium over en straf, man kunne idømmes; der kunne være tale om forvisning enten til et sted uden for Romerriget eller blot til en afsides del af riget.

Personer (politiske ledere), der blev anset for at være til fare for statens sikkerhed, kunne også sendes i eksil (se ostrakisme).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig