Ostrakisme. Et potteskår (ostrakon) kastet mod strategen og statsmanden Themistokles, der var kandidat ved adskillige ostrakiseringer, men først blev nummer et og dermed landsforvist ved en ostrakisme ca. 471 f.Kr. På dette ostrakon står indridset: Themistoklees Neokleos Frerios, dvs. 'Themistokles (søn af) Neokles (fra demen) Frearioi'. Den borger, der skrev skåret, har ikke været sikker i stavning: Der er et e for meget i Themistokles, og der mangler et a i Frearios.

.

Ostrakisme var i oldtidens Athen en afstemning med potteskår om landsforvisning af en politisk leder.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ostrakisme kommer af ostrakon og -isme.

Proceduren blev indført af Kleisthenes ca. 507 f.v.t. og hyppigt benyttet 487-415 f.v.t., men aldrig senere. Hvis folkeforsamlingen på et møde i december vedtog, at der samme år skulle afholdes ostrakisme, fastsattes en dag nogle uger senere, hvor enhver borger kunne møde op på Agora og stemme om, hvorvidt en politisk leder i ti år skulle forlade Attika. Formålet var at undgå landsskadelig rivalisering mellem to ledere. Enhver borger kunne på et potteskår, ostrakon, indridse navnet på den politiske leder, han ønskede landsforvist. Hvis der kastedes mindst 6000 potteskår i alt, blev den politiske leder, hvis navn stod på flest skår, sendt i landflygtighed i ti år uden i øvrigt at miste sine rettigheder.

Blandt de statsmænd, der måtte gå i landflygtighed, kan nævnes Aristeides (482), Themistokles (ca. 471), Kimon (461) og Thukydid, Melesias' søn (443). Der er ved udgravninger i Athen fundet hen ved 11.000 potteskår med navnene på ca. 150 forskellige personer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig