Erich Ludendorff

Erich Ludendorff, Erich Friedrich Wilhelm Ludendorff, 9.4.1865-20.12.1937, tysk general og politiker. Ludendorff blev kort efter 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 generalstabschef under Paul von Hindenburg ved 8. Armé på Østfronten og lagde sammen med ham strategien for de vigtige tyske sejre over russerne i 1914 ved Tannenberg og De Masuriske Søer. Han udnævntes i 1916 til 1. generalkvartermester og udgjorde sammen med Hindenburg den øverste hærledelse (OHL), der frem til 1918 styrede Tyskland som en art militærdiktatur. Ludendorff igangsatte i 1917 den uindskrænkede ubådskrig og anmodede i efteråret 1918 Ententemagterne om våbenstilstand, da hans sidste offensiv var slået fejl.

Efter at være blevet afskediget i oktober 1918 var Ludendorff, bl.a. med erindringsbogen Meine Kriegserinnerungen 1914-1918 (1919, da. Krigserindringer 1914-18, s.å.), med til at udbrede dolkestødslegenden og bekæmpe Weimarrepublikken.

Ludendorff deltog i Hitlers mislykkede Ølstuekup i München i 1923, men frikendtes og blev i 1924 indvalgt i Rigsdagen, hvor han blev formand for den nazistiske gruppe. Året efter var han NSDAP's kandidat ved rigspræsidentvalget, men uden held.

Ludendorff brød i 1928 med nazisterne og rådede i 1933 offentligt Hindenburg, der siden 1925 havde været rigspræsident, til ikke at udnævne Hitler til rigskansler.