Dolkestødslegenden, udbredt forestilling i Tyskland efter 1. Verdenskrig om, at hjemmefronten og især venstrefløjen ved krigens afslutning faldt hæren i ryggen, og at de efterfølgende fredsvilkår derved blev hårdere end nødvendigt. Påstanden lanceredes første gang af hærledelsen på trods af, at den i krigens sidste dage selv havde erkendt, at kampen var tabt. Under Weimarrepublikken udgjorde dolkestødslegenden en magtfuld del af højrefløjens og nazisternes agitation mod jøder, socialister og de nye republikanske magthavere.