Bårse Kirke er en sognekirke, der ligger i den nordlige udkant af Bårse.
Bårse Kirke
Faktaboks
Bårse Kirke
- Sogn
- Bårse Sogn
- Provsti
- Stege-Vordingborg Provsti
- Stift
- Roskilde Stift
- Kommune
- Vordingborg Kommune
Kirkegården
Kirkegården er siden middelalderen udvidet. Den har kun bevaret en del af hegnsmuren mod syd, hvor der også er en dørportal med tre trappeformede kamtakker ved siden af hovedindgangens kørelåge. I øvrigt hegnes kirkegården af stendiger.
Kirkebygningen
Bårse Kirke er bygget i den gotiske byggestil (ca. 1200), og kirken fik senere tilføjet våbenhuset og tårnet.
Kirken består af et gotisk langhus, hvor der foran syddøren er rejst et senere våbenhus og tårn. At kirken kaldes et langhus skyldes, at den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Bygningen er opført i munkesten.
Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.
Den ældste kirke er angiveligt fra perioden 1350-1400. I hver langside har der været to spidsbuede, påfaldende smalle vinduer, af hvilke det nordøstlige er helt forsvundet og kun det sydvestlige er nogenlunde bevaret om end blændet. Oprindeligt har kirken haft en dør mod syd og en mod nord, og af dem er den nordlige, spidsbuede muret til, mens den sydlige er udvidet og nu fladbuet.
Langhusets gavle og langmure dekoreres af savskifter, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Taggavlene har desuden gotiske dekorationer af blændinger, dvs. murnicher, samt en enkel tinde på toppen af hver gavl. Udvendigt er der nær ved østenden rejst sengotiske støttepiller, mens en større støttepille nær nordvesthjørnet nok er yngre.
Våbenhuset og dets lille tårn lader ikke til at være fra helt samme tid, selvom aldersforskellen kun er ringe. Våbenhuset har bevaret sin syddørs spidsbuede felt. Tårnet er tværstillet, og det har spidsbuede tvilling-glamhuller, altså vinduer, hvorfra klokkens klang kan undslippe, med cirkelhul mellem buetoppene. Begge tårnets taggavle har kamtakker, men kun den sydlige har dekorationer af blændinger, dvs. dekorative murnicher.
I anden halvdel af 1400-tallet har man revet det oprindelige kor ned og erstattet det med det nuværende. Ydersidens støttepiller er også fra den sene gotiske periode.
I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft.
Inventar
Døbefonten i Bårse Kirke med indskrifterne 'Bonde Fris gjorde mig. Esger Rød lod mig gøre.'
Tegning fra 1855 af Bårsefonten i Bårse Kirke.
Af
Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling/Det Kgl. Bibliotek.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
Døbefonten
Af middelalderligt inventar er kun bevaret den romanske døbefont. Den er dog særdeles interessant. Den har en rundbuet frise med pilastre, dvs. halvsøjler, som deler den i syv felter. I felterne er der dels planter, dels en i 1843 opdaget indskrift, der fylder tre felter. Indskriftens to øverste linjer, af hvilke den første indledes med et kors, er på latin med romanske bogstaver. Den nederste linje har runer, som betyder, ”Bonde Friser gjorde mig, Esger Rød lod mig gøre”.
Prædikestolen
Prædikestolen er fra højrenæssancen. Den er udført af Bertel Snedker, som opsatte den i 1604. Den har i fagene flade såkaldte muslingeskalsnicher, hvori der står statuetter af evangelisterne. På hjørnerne står der kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.
Pulpituret
Pulpituret, dvs. et ophøjet galleri til orglet, i kirkens vestende er fra 1638. Det har felter med smalle arkader med båndslyng. Heri er der opsat fragmenter fra udsmykningen på en altertavle fra omkring år 1500 ud fra stilistiske kriterier at dømme. De består af fire relieffer af siddende evangelister og seks stående apostle. Tidligere, ifølge fotografier fra 1915, var der også bevaret to siddende figurer af Kristus og Gud Fader fra en himmelkroningsscene. Tilsammen har disse figurer dannet en ikonografisk usædvanlig komposition i midtskabet på altertavlen, som var flankeret af apostlene i fløjene. De er derfor meget bevaringsværdige.
Altertavlen
Bårse Kirkes altertavlen består af et maleri fra 1862 og en samtidig arkitektonisk ramme. Maleriet viser Kristi nedtagelse af korset, og det er af Gustav Theodor Wegener (1817-1877).
Kirkebænkene
Kirkens bænke er angiveligt fra perioden efter 1850. De har glatte bræddegavle og låger med udskæringer.
Gravminder
På korets nordlige mur hænger der en mindetavle fra 1607 over ynglingen Mads Olsen.
Læs mere i Den Store Danske
Læs mere i Trap Danmark
- maleren (Gustav) Th. Wegener
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.