Avnede Kirke

Den lille kirke består af et gotisk langhus med en tresidet østgavl og et gotisk tårn udfor syddøren. Kirken er opført i munkesten, og den kaldes en langhuskirke, da den har et kirkerum, hvor skibet og koret går i et. I dag står kirken hvidkalket med røde tegltage.

Den ældste kirke har i skibet oprindeligt haft en dør mod syd og en mod nord. Af dem er den sydlige bevaret og stadig i brug, mens den nordlige er mure til. Der har også været en præstedør i korets sydside, men også den er muret til. De oprindelige vinduer er alle enten muret til eller erstattet af de nuværende.

Rundt om hele bygningen er der samtidige støttepiller. Murene er uden dekoration ud over de dekorative friser under tagkanten. Skibets vestlige gavltop og trappeformede kamtakker er angiveligt muret efter midten af 1800-tallet.

Tårnet er en tilbygning på sydsiden af langhuset. Sydsiden har en dør, der leder ind til tårnrummet, der tjener som våbenhus. Tårnet krones af et pyramidespir med stejl rejsning.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de stærkt nedhængende, murede og krydshvælvede lofter. Skibets tre fag krydshvælv og korets tredelte hvælv har alle ribber og er samtidige med bygningens opførelse.

Kirkens kalkmalerier er meget interessante ved at der tilsyneladende er to malerier oven i hinanden, som har stået fremme samtidigt. De er fra henholdsvis den gotiske periode i 1425-1450 og den sene gotik fra 1490-1510.

På buen hen foran koret ses Jesu fødsel efter Birgitta af Vadstenas vision. I koret er der i den østlige hvælvkappe afbildet en usædvanlig fremstilling af dommedag, da den almindeligvis afbilder den dømmende Kristus, som her er erstattet af en nådestol (Gud fader holder sin korsfæstede søn).

Derudover er maleriet på korets blændede nordvindue enestående blandt bevarede danske kalkmalerier. Det er det eneste sted i kongeriget, hvor en kalkmalet monstrans bliver vist frem af engle. Monstransen er den rigt udsmykkede beholder, der før reformationen blev brugt til at fremvise det velsignede nadverbrød for menigheden.

Kirkens inventar bærer præg af en nyere indretning. Blandt de mindre inventarstykker er der dog ældre genstande blandt eksempelvis altersølvet, dåbsfade og alterstager, hvor sidstnævnte er fra den sene middelalder.

Prædikestolen er fra tiden omkring 1580 i den tidlige renæssance. Den har fem fag med to felter i hvert. På hjørnerne står der kannelerede, dvs. riflede, balustersøjler. Den syvkantede himmel er i sin grundform rimeligvis samtidig med stolen. Prædikestolen har efter midten af 1900-tallet fået reetableret dens ældre bemaling, hvor der i hvert af fagenes felter ses malerier af dyderne, olivengrønne rammer og marmorering. Stolen har fået udskiftet adskillige dele.

På sydvæggen hænger der en mindetavle for faldne i 2. slesvigske krig, altså krigen i 1864; se de slesvigske krige.

Døbefonten af en rødlig granit er fra 1962. Den er udført af arkitekten Johannes Exner.

Kirkens alter består af et alterbord, som er en minimalistisk, sort granitplade opsat foran en hvidmalet teglstensvæg. Alteret er fra 1970, og det er udført af maleren og billedhuggeren Henrik Olrik. Som alterprydelse sidder et krucifiks fra slutningen af 1400-tallet.

Kirkens bænke hører angiveligt til 1900-tallets nyindretning. De har glatte gavle og er malet i en knækket hvid.

I skibets vestlige ende er et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri, til orglet. Det nyere pulpitur har et værn af glatte, rektangulære plader.

I gulvet foran prædikestolens opgang ligger en gravsten i grå kalksten fra år 1669. Den er over en Peder Rasmusøn Holm.

Kirkegården har angiveligt bevaret sine middelalderlige grænser undtagen i øst, hvor den er udvidet. Den hegnes af en mur af kløvede kampesten og mod den gamle fjord et højt dige. Hovedindgangen med køreport er fra sydøst.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Johannes Exner

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk
• Moderne Kirkekunst