Arthurdigtning

Arthurdigtning er digtning knyttet til sagnkongen Arthur og ridderne af det runde bord.

En historisk Arthur har muligvis ledet briternes forsvarskamp mod angelsakserne sidst i 400-tallet. Sagnet om Arthur udvidedes efterhånden med motiver fra eventyr og keltisk mytologi.

Spillemænd blandt briterne, der flygtede til Bretagne, kan have været med til at formidle historien internationalt, dog er der kun spredte vidnesbyrd, før Arthurdigtningen slog igennem som litteratur i 1100-tallet.

I waliseren Geoffrey of Monmouths Historia regum Britanniae (1135) optræder Arthur i en kongerække, der går tilbage til Troja. Hans sejrsgang ender i kampen mod den oprørske nevø, Mordred, og den sårede konge bæres til øen Avalon, hvorefter riget går i opløsning. Af de andre kendte skikkelser fra Arthurverdenen optræder bl.a. dronning Guenevere og troldmanden Merlin allerede her.

Værket oversattes til fransk (Waces Roman de Brut, 1155), hvori det runde bord nævnes for første gang, og til engelsk (Layamons Brut, ca. 1200). Sideløbende udvikledes romaner, hvori Arthurhoffet udgør baggrunden for den enkelte ridders præstationer.

Franskmanden Chrétien de Troyes skrev ca. 1160-1190 om bl.a. Lancelots kærlighedsforhold til Guenevere (Le Chevalier de la Charrette) og Percevals søgen efter Den Hellige Gral (Le Conte du Graal).

Tristan og Isolde tilknyttes Arthurkredsen i prosaromanen Le Tristan en prose fra ca. 1230. Senere fulgte Arthurromaner på såvel tysk (fx Wolfram von Eschenbachs Parzifal, ca. 1210) som engelsk (fx Sir Gawain and the Green Knight, ca. 1360), og en rig Arthurdigtning skabtes efterhånden også i Spanien og Italien, i Holland og i Norden. Arthur var en af de såkaldte ni helte.

Længere værker omfattende begge traditionsled optrådte i Frankrig allerede i 1200-tallet med højdepunkt i englænderen Thomas Malorys Morte Darthur fra 1460'erne, der tryktes af William Caxton i 1485 og dannede grundlaget for de fleste senere behandlinger af Arthurstoffet, fx Alfred Tennysons The Idylls of the King (1859-1888) og T.H. Whites (1906-1964) The Once and Future King (1958).

Myten om kong Arthur siger (ligesom den om Holger Danske), at han vil vende tilbage for at redde sit land, hvis det skulle komme i nød igen. I mellemtiden lever skikkelsen videre i en strøm af nyere romaner, adskillige operaer, film, musicals og tegneserier, fx Harold R. Fosters Prins Valiant.

På dansk findes Chrétien de Troyes' Løveridderen (1991) samt den anonyme Kong Arthurs død (2002), begge oversat fra fransk af Kajsa Meyer. Fra engelsk er oversat Sir Gawain og den Grønne Ridder (2018, ved Ole Meyer).