gralmyten

Artikelstart

Gralmyten, litterær myte, som sammen med fortællingen om Tristan og Isolde er de mest udbredte i europæisk middelalder.

Faktaboks

Etymologi
Ordet gral kommer via fransk vistnok fra middelalderlatin gradale 'fad'.

Udgangspunktet for den enorme digtning om søgningen efter den hellige gral er Le Conte du Graal (ca. 1185) af Chrétien de Troyes, hvor gralen, et prægtigt fiskefad, indgår i en mystisk-rituel procession, som ridderen Perceval overværer på fiskerkongens slot.

I senere romaner er gralen den skål, som Jesu blod blev opsamlet i ved korset, et hostiekar, en nadverkalk eller en magisk ædelsten som hos Wolfram von Eschenbach Parzival ca. 1210.

Forskningen har påvist inspiration fra keltisk frugtbarhedskult (overflødighedshornet), som dog allerede hos Chrétien har fået en kristen prægning. Denne findes udviklet og tydeliggjort af Robert de Boron (inden 1215) og i den vældige litteratur som fulgte, bl.a. i den såkaldte Lancelot-Graal (ca. 1215-35).

Graldigtningen er en syntese af fortællingerne om kong Arthur og hans verden med vægten lagt på kristent ridderskab og søgen efter åndelige værdier.

Moderne fortolkere har sidestillet gralmyten både med Bibelen og flere indoeuropæiske religioner. Gralromanerne blev læst endnu i 1500-t. I nyere tid har de inspireret komponisten Richard Wagner og mange forfattere.

Se også Arthurdigtning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig