Gymnastikkens udvikling indeholder både pædagogiske, sundhedsmæssige og oplevelsesmæssige aspekter. Gymnastiske og akrobatiske øvelser er kendt tilbage til egyptiske vægbilleder fra 3. årtusinde f.Kr. og fra græsk og romersk oldtid. Den antikke gymnastik var ikke identisk med den nutidige gymnastik, men i højere grad knyttet til idræt og kappestrid. Der var tale om alsidige øvelser, der trænede såvel krop som karakter.
I 1500-t. udkom de første egentlige bøger om gymnastik. Den italienske læge Hieronymus Mercurialis udgav i 1569 De arte gymnastica (Om den gymnastiske kunst), der bl.a. beskæftiger sig med gymnastikkens nytte for forebyggelse af sygdomme.
I 1599 udgav endnu en italiener, Archange Tuccaro (1536-1616), Troi dialoques de l'exercise de sauter et voltiger en l'air (Tre dialoger om luftakrobatik), der må betragtes som den første bog om springgymnastik. For Tuccaro var formålet med træningen i de ofte avancerede øvelser, at springeren kunne underholde tilskueren. Da danskeren Franz Nachtegall i begyndelsen af 1800-t. tog de samme øvelser op i en mere folkelig udgave, var målet at opdrage.
Ud af oplysningstidens tanker om det borgerlige individs frigørelse voksede den moderne gymnastik frem over hele Europa fra overgangen mellem 1700- og 1800-t.
Blandt periodens filosoffer fik Jean-Jacques Rousseau med opdragelsesromanen Émile fra 1762 stor betydning.
Rousseau anbefalede her en ny opdragelse, hvori hærdning gennem leg og fysisk aktivitet skulle være et væsentligt supplement til den boglige opdragelse.
Hans tanker blev bl.a. ført ud i livet i nyoprettede kostskoler, de såkaldte filantropier, som var skoler, der fremhævede betydningen af den legemlige opdragelse.
Forsøgene på disse skoler banede vejen for, at gymnastik blev en del af skolens fagkreds, i Danmark allerede fra 1814. Træningen af unge mænd i deres fritid blev først aktuel fra omkring 1860'erne og 1870'erne i forbindelse med skytte- og gymnastikforeningernes etablering. Gymnastikken i 1800-t. blev især inspireret af to forskellige systemer, tysk og svensk gymnastik.
Tysk gymnastik blev først og fremmest udviklet og beskrevet af J. Guts Muths og F.L. Jahn. Den tyske pædagogiske gymnastik blev introduceret af Guts Muths i Gymnastik für die Jugend (1793), hvori gymnastikkens nytte ikke kun sås i dens betydning for barnet, men også for nationen. Guts Muths' filosofi var, at der intet er i intellektet, som ikke først har været i sanserne. På den baggrund blev legen og den fysiske aktivitet i naturen gjort til en væsentlig del af barnets udvikling og dannelse.
Guts Muths anbefalede naturlige og alsidige øvelser som fx løbe-, spring-, balance-, svømme- og kasteøvelser. Øvelserne blev udført med eller uden redskaber i naturen. Lysten blev fremhævet som den bedste målestok i det pædagogiske arbejde. Jahn var inspireret af de nationalromantiske idéer i Tyskland i begyndelsen af 1800-t., og under påvirkning af fransk overherredømme formulerede han målet om frihed og enhed for de tyske stater.
Han så folkeopdragelsen som et af de centrale midler til opnåelse af tysk enhed, og i hans opdragelsesprogram indgik foruden historie og sprog også legemsøvelser og praktisk arbejde. Jahn benyttede Guts Muths' øvelser, men supplerede dem med redskabsøvelser. Han opfandt fx reck og barre, og han lod gymnasterne træne på store gymnastikpladser (turnpladser).
Gennem afprøvninger og udfordringer i redskaberne blev gymnasterne stillet over for viljesbetonede opgaver, der skulle udvikle mod og beslutsomhed. Jahn ønskede at udvikle og opdrage unge mænd, mens Guts Muths' centrale målgruppe var drenge i skolealderen. Tidligt blev der i forlængelse af tysk pædagogisk gymnastik og tysk turn udviklet en selvstændig kvindegymnastik.
Den svenske gymnastiks ideolog P.H. Ling delte gymnastikken op i pædagogisk, militær, medicinsk og æstetisk gymnastik. Han ønskede at videnskabeliggøre gymnastikken med udgangspunkt i anatomi og fysiologi. Han udviklede formgivende og rationelle øvelser (stillingsgymnastik) i et forsøg på at give kroppen harmonisk og ligesidig træning og udvikling. Den rationelle skoling stillede krav til pædagogikken om ensartethed og disciplin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.