Øster Brønderslev Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Øster Brønderslev Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. På ydersiden af nordmuren kan man stadig se, hvor kirkens oprindelige norddør sad, mellem de to store vinduer. Dermed kan man også skelne hvad der er kirkens ældste afsnit, og hvor den senromanske vestforlængelse begynder. Dette er særligt tydeligt indvendigt i skibet, hvor væggene bliver tykkere i den senromanske vestforlængelse. Dette skyldes sandsynligvis, at vestenden af skibet oprindeligt er bygget som underdelen af et tiltænkt tårn. Det er dog uvist, om tårnet nogensinde blev bygget, eller om overdelen blev revet ned senere hen.

De mest bemærkelsesværdige romanske detaljer ses dog i selve murværket. I det romanske vindue i korets nordmur sidder for eksempel en ualmindeligt fint udført og velbevaret kvader, som er udsmykket med et relief af en løve. I kirkens murværk fandtes også tidligere en runesten, som nu står på Nationalmuseet. Den havde indskriften ”Kirken er viet til Kristus til miskund for menneskene. Svend Germundssøn”.

Omkring 1570 fik kirken sit nuværende tårn, som er tydeligt renæssancepræget. Mens underdelen er bygget af genbrugte granitkvadre, er den øvre del bygget af munkesten, dog med kvadre på hjørnerne. Øverst har tårnet kamtakkede gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med tre blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og bjælkelofterne, som er malet i røde og grå nuancer.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er helt enkel. Den har en halvkugleformet kumme og en pyramidestubformet fod.

Alterbordet er muret af samme type kvadre som kirkens murværk, og det kan derfor også meget vel være romansk.

Kirkens prædikestol fra starten af 1600-tallet er typisk for Nordjylland udformet med en centralt fremspringende karnap. Fagene er uden egentlig udsmykning. De opdeles af fint udførte, træskårne dobbeltsøjler.

I skibets nordvesthjørne er der bevaret panelværk, dvs. paneler, fra en forhenværende degnestol og prædikestol. Panelerne er fra 1643 og er udsmykket med rundbuede felter.

Det store korbuekrucifiks på alteret er en moderne kopi af kirkens gamle fra begyndelsen af 1500-tallet. Også kirkens karakteristiske bænke er i moderne stil og blev opsat i 1960.

På skibets nordvæg ses to epitafier, dvs. mindetavler, fra slutningen af 1700-tallet. Det ældste gravminde er en ejendommelig romansk gravsten i våbenhuset.