Faktaboks

Øland Kirke

Oxholm Kirke

Ø Klosterkirke

Sogn
Øland Sogn
Provsti
Jammerbugt Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Jammerbugt Kommune
Øland Kirke

Øland Kirke set fra nordøst. Kirken ligger i tilknytning til hovedgården Oxholm. Den er en asymmetrisk kirke med to skibe. Koret og hovedskibet er lige brede, mens der på skibets nordside er tilføjet et lavere sideskib.

Øland Kirke
Af .

Øland Kirke er sognekirke for Øland Sogn på Limfjordens nordkyst. Sognet udgøres af en markant forhøjning i landskabet – oprindeligt øen, der har givet stedet navn – samt det omkringliggende flade terræn. Kirken, der i dag er sammenbygget med herregården Oxholm, var i middelalderen klosterkirke for et benediktinernonnekloster.

Kirkens og klostrets historie

Klostret blev stiftet ca. 1175 af biskop Tyge af Børglum, der menes at være født på egnen. Klostret omtales gentagne gange i middelalderens løb og ejede store mængder jord i Vendsyssel og Salling samt på Mors, ligesom det havde rettighed til at fiske i Limfjorden, der var kendt for sit vigtige og omfattende sildefiskeri.

Der er kendskab til, at der på Øland var store årlige markeder, hvilket sikkert har været en god indtægtskilde for både klostret, samt øens øvrige beboere. Klostret og klosterfolket blev ledet af en priorinde, mens klostergodset blev forvaltet af en mandlig prior. Forvaltningen blev i 1500-tallets begyndelse foretaget af domkapitlet i Børglum, og forvaltningen var tilsyneladende ret hårdhændet, eftersom der ved Reformationen kun var tre nonner tilbage i klostret.

I 1536, som konsekvens af Reformationen, blev klostergodset overtaget af kronen, dvs. kongemagten. I årene derefter blev klostret bortsolgt til forskellige aristokrater, hvorefter dele af klosteranlægget blev omdannet til herregård. I den forbindelse blev klosterkirken samt klostrets vest- og sydfløj bevaret.

Klostret tilhørte benediktinerordenen, der var grundlagt i 500-tallet af den hellige Benedikt af Nursia, og særligt i den tidlige middelalder var denne orden meget populær i Danmark. Benedikt var abbed for et stort kloster i Monte Cassino i Italien, hvor han skrev en klosterregel, der fik meget stor indflydelse på klostervæsenet generelt i middelalderen. Reglen satte rammerne for munkenes og nonnernes daglige arbejde. Ordensfolket var klædt i sort dragt.

Kirkebygningen

Øland Kirke

Øland Kirke, som også kaldes Oxholm Kirke, er hvidkalket og har blytækket tag.

Øland Kirke
Af .

Den nuværende kirke stammer formentlig fra omkring 1500 og har afløst den tidligere klosterkirke.

Kirkens bygningshistorie

Den nuværende stående kirke er bygget i et senmiddelalderligt formsprog og stammer formentligt fra årtierne omkring 1500. Selvom kirken er stor og har været under opførelse gennem mange år, lader det til at være i nogenlunde samme byggegang, bortset fra kapellet i forlængelse af det nordre sideskib.

Eftersom klostret er grundlagt allerede i 1100-tallet, må der have været en ældre kirke, som nonnerne har anvendt. Der er dog ikke kendskab til dennes placering eller historie. Enkelte kvadersten og bygningsdetaljer af granit findes dog i den stående kirkebygning, og det kan heller ikke udelukkes, at dele af nonnernes kloster gennem flere århundreder var bygget af træ.

Den nuværende kirke

Tegning af Øland Kirkes grundplan

På kirkens grundplan kan man se at koret er afsluttet af en tresidet mur. På tegningen af A. Klein 1878 kan man desuden se de mange gravsten, der ligger i kirkens gulv.

Af /Det Kgl. Bibliotek.

Kirken i dag har et meget ensartet præg. Den er opført som en asymmetrisk, toskibet kirke, dvs. at kirkens kor (med flersidet østafslutning) og hovedskibet er lige brede, mens der til skibets nordside føjer sig et lavere og smallere sideskib.

Kirkens teglstensmure hviler på kampestensfundamenter og fremstår i det ydre hvidkalkede og kendetegnes af en meget enkel facadearkitektur, der stort set kun brydes af kirkens spidsbuede og falsede vinduer samt nordsidens hvælvpiller. I sideskibets nordside findes den middelalderlige indgang til kirken, ligesom der tidligere har været forskellige døre mellem kirken og klosterbygningerne.

Ved hovedskibets vestgavl findes kirkens tårn med tilhørende trappetårn. Tårntoppen er udformet med store tvedelte glamhuller til klokkernes lyd og blændinger, dvs. dekorative murnicher, på gavltrekanterne.

Kirken er hvidkalket og tækket med bly.

Kirkens indre

Kirkens indre kendetegnes af de hvidkalkede flader samt hvælvene, der taktfast inddeler kirkerummet. Det indre domineres af kirkens asymmetriske form med et sideskib mod nord. Kirkens vinduer er mod syd placeret højt, hvilket vidner om nu forsvundne dele af klosterbygningerne. I middelalderen har kirkens vestende været indrettet i to etager, hvor nonnerne har siddet øverst og været afskåret fra resten af kirkens brugere.

Kalkmalerier i Øland Kirke

Kalkmalerier i Oxholm Kirke

Lille fragment af kalkmalet vægudsmykning med to kvinder, hvoraf kun den ene er velbevaret.

Kalkmalerier i Oxholm Kirke
Af .
Kalkmalerier i Oxholm Kirke

Nærbillede af det lille fragment af vægudsmykningen med to kvinder, hvoraf kun den ene er velbevaret.

Kalkmalerier i Oxholm Kirke
Af .

I kirken er der sporadiske kalkmalerifragmenter, der alle stammer fra tiden efter Reformationen. I koret ses en kalkmalet dekoration med to kvinder, men sammenhængen og billedprogrammet er ukendt.

Inventar og gravminder i Øland Kirke

Kirkens inventar afspejler både kirkens gamle funktion som klosterkirke, hvorfor der er bevaret en stor del af det middelalderlige inventar, og herregårdstiden, hvorfor kirken også har et stort inventar fra renæssancen.

Inventar fra middelalderen

Kirkerummet i Øland Kirke
På billedet ses monstranshuset til venstre for altertavlen. Det er ca. 6 meter højt, og i skabet blev nadverbrødet opbevaret.
Af .

Fra middelalderens klosterkirke er der bevaret en mængde inventar. Særligt karakteristisk er kirkens store senmiddelalderlige fløjaltertavle, der som hovedmotiv har Jomfru Maria flankeret af forskellige helgenfigurer. Altertavlen blev i 1600-tallet ombygget, hvor den fik sin barokke indramning.

Næsten mere specielt er det monstranshus, der placeret ved siden af altertavlen. Dette skab, der har indeholdt nadverbrødet, er ligeledes fra senmiddelalderen og kendetegnes af sit lille kabinet med låge samt det markante, meterhøje spir. En indskrift fortæller, at det er skænket kirken af en prior Jens Nielsen.

Også fra middelalderen er det røgelseskar i bronze, der findes i kirkens kor. En middelalderlig klokke fra 1513 har tidligere hængt i kirken, men findes i dag på Nationalmuseet.

Inventar fra renæssancen

Kirkens prædikestol er et meget fornemt snedkerfremstillet arbejde fra renæssancen med tilhørende lydhimmel, dvs. baldakinen over prædikestolen, dateret til 1600-tallets begyndelse.

Alterstagerne og alterkalken er ligeledes fra renæssancen. Sidstnævnte er doneret til kirken af generalløjtnant H.F. Levetzau, hvis slægt også er begravet i kirken.

Inventar fra nyere tid

Kirkens døbefont er en usædvanlig smedejernsfont i timeglasform fra årene omkring 1700. Kirkens kirkebænke er fra 1800-tallet.

Gravminder

Kirken rummer talrige epitafier, dvs. mindesmærker, og gravminder fra renæssancen og barokken. I kirken findes kister og sarkofager fra 1600- og 1700-tallet tilhørende familien Levetzau, ligesom gamle kisteplader i dag er ophængt i kirken. Ligeledes er der i 1600- og 1700-tallet opsat en del epitafier i kirken, særligt et stort Levetzau-epitafium udformet i marmor i rokokostil bør fremhæves.

De forsvundne klosterbygninger

Tegning af Ø Kloster og Øland Kirke

Tegning fra 1820-1880 af klosterkirken og hovedgården Oxholm med teksten "Oxholm fordum Økloster Kirke".

Af /Det Kgl. Bibliotek.

I tillæg til kirken har der på sydsiden været rejst et klosteranlæg, hvor benediktinernonnerne har boet. En del af bygningerne blev efter Reformationen ombygget og er i dag en del af herregårdens, men andre bygningsdele kendes fra arkæologiske undersøgelser. Alle de kendte klosterbygninger er rejst i et senmiddelalderligt formsprog og skal formentligt dateres til slutningen af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet.

Ved kirkens vestende står vestfløjen, der i dag er hovedbygning i herregården. I fløjens teglstensmure kan man endnu spore enkelte middelalderlige træk. Oprindeligt har denne fløj rummet nonnernes sovesal (dormitoriet), der lå i overetagen, samt kapitelsalen, der var klostrets meget vigtige møderum.

Syd for klostergården står endnu klostrets middelalderlige sydfløj, der også blev bevaret i forbindelse med etableringen af herregården. Oprindeligt var nonnernes spisesal (refektoriet) placeret her.

Langs med bygningerne og ud mod klostergården har der løbet en forbindelsesgang – den såkaldte korsgang – der har sikret, at klosterfolket tørskoet kunne komme rundt i de forskellige bygninger. Denne er ikke bevaret i dag, men den østlige afgrænsning af klostergården er dokumenteret arkæologisk i form af fundamenter.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig