Ødsted Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Ødsted Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten udvendigt og rå kampesten indvendigt.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. På kirkens nord- og sydfacader kan man f.eks. se rester af en oprindelig udvendig dekoration. Disse udgøres af blændingsfelter, altså svagt antydede nicher, som øverst afsluttes af en blanding af enkelte runde buer og mindre dobbelte buer. Når store dele af dekorationerne er forsvundet, skyldes det at en stor del af kirkens murværk blev repareret og erstattet i løbet af middelalderen.

Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Mens syddøren i nyere tid er genåbnet, er norddøren tilmuret. Et ret usædvanligt træk ved Ødsted Kirke er, at norddøren sad ca. 2 meter længere mod vest end syddøren. Normalt sidder kirkers middelalderlige døre ellers overfor hinanden. Syddøren er en søjleportal, som øverst har en billedsten, et såkaldt tympanon. Her ses kirkens værnehelgen, Sankt Nikolaus, og en mand og en kvinde.

En sidste nævneværdig oprindelig detalje ses udvendigt over våbenhuset. Her ses en niche, som er den tilmurede rest af et vindue fra romansk tid, hvor vinduerne var små og sad højt.

Henimod slutningen af middelalderen, i årtierne omkring år 1500, blev kirkens forholdsvis lave tårn opført. Det blev bygget af munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Tårnrummet er i dag indrettet til våbenhuset, og er forbundet med skibet gennem en dør. Øverst har tårnet et saddeltag med glatte gavle i øst og vest. Oprindeligt havde gavlene kamtakker, men disse er i dag pillet ned.

Den eneste anden tilbygning på kirken er våbenhuset fra første halvdel af 1800-tallet. Det blev opført til erstatning for et våbenhus af bindingsværk, som nok blev bygget omkring Reformationen i 1536.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge, bræddelofter i skib og kor, og i tårnet et hvælvet loft. Loftsmalerierne i koret og navnlig skibet er meget bemærkelsesværdige

Både korets og skibets lofter er udsmykket med dekorative loftsmalerier der dækker hele fladen. Malerierne blev fremdraget i 1985. De er oprindeligt fra sidste halvdel af 1700-tallet, sandsynligvis 1779, og er malet for at give lofterne dybdevirkning. I koret er loftet således malet så det ligner en kuppel, øverst med en stjerne. Skibets loft er i stedet malet som hvis man kiggede op i et højt tårn eller en kasse, ”øverst” (i midten) med en malet blå himmel, hvor Guds altseende øje ses i midten.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med to kraftige tovstave på den runde kumme.

I kirken er også bevaret et korbuekrucifiks fra omkring år 1300. Den er i unggotisk stil, og er altså ikke meget yngre end døbefonten. Korset som Kristusfiguren hænger på er nok fra 1700-tallet.

Kirkens altertavle repræsenterer slutningen af middelalderen. Den er i sengotisk stil, fra ca. 1475-1500, og er opbygget som et skab med to låger, kaldet fløje, som dog i dag er fastgjorte. I midtskabet ses Gud der holder den korsfæstede Kristus, omgivet af Jomfru Maria og af kirkens værnehelgen, Sankt Nikolaus. I de to fløje er der figurer af de 12 apostle.

Prædikestolen er fra omkring år 1600. Den er opbygget af fire fag, som er udsmykket med rundbuede felter, hvori der er stjerner. Mellem fagene er der udskårne søjler i jonisk stil. Den tilhørende prædikestolshimmel er en anelse yngre, fra ca. 1600-1625.

Alterbord er fra omkring år 1900 og er lavet af træ. Det erstattede et alter af sten, som formodentlig fra senmiddelalderen.

Pulpituret, altså balkonen i skibets vestende, er fra 1931.

Endelig kan nævnes kirkens bænke, som blev anskaffet i 1995.