umayyader

Umayyader var et dynasti, der 661-749/750 ledede kalifatet med centrum i Damaskus. Umayyaderne kom til magten i 661, da Muawiya ibn Abi Sufyan blev hyldet som kalif.

Muawiya blev i 680 efterfulgt af sønnen Yazid 1., men efter indre uoverensstemmelser overgik kalifværdigheden i 684 til Marwan 1., der repræsenterede en anden del af slægten. De væsentligste senere umayyadekaliffer var Abd al-Malik og Hisham, der herskede hhv. 685-705 og 724-743.

Umayyaderne opbyggede hurtigt en kalifal flåde, der fik betydning i den fortsatte kamp mod Det Byzantinske Rige. De opførte mange nye byer og moskéer, og store landbrugskomplekser blev anlagt i det syriske område. Desuden blev arabisk kalifatets administrative sprog.

Shiamuslimske grupperinger udfordrede til stadighed umayyadernes legitimitet. Det samme gjorde abbasiderne, idet de anklagede umayyaderne for ikke at efterleve islams regler; de indledte et oprør i 747, og i 750 dræbte de i Egypten den sidste umayyadekalif, Marwan 2. Et medlem af slægten, Abd al-Rahman 1., undslap til Spanien, hvor han i 756 grundlagde et nyt umayyadisk dynasti i Córdoba, det spanske kalifat.