Mshatta

Artikelstart

Mshatta, al-Mushatta, ruin af et palads i den jordanske ørken 30 km syd for Amman, muligvis opført (743-44) for umayyadekaliffen al-Walid 2., men aldrig fuldført.

Det kvadratiske anlæg med en sidelængde på 144 m og 25 tårne minder om romerske befæstninger i provinsen Arabia, men kuppelsalen med tre absider er typisk for fyrstelige tronrum i byzantinsk arkitektur. Facaden er rigt udsmykket med stenhuggerarbejde i relief med rankeværk og dyremotiver; hovedfacaden blev i 1903 ført til Pergamonmuseum i Berlin.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig