udlændingeloven

Artikelstart

Udlændingeloven er regler om udlændinges retsstilling i Danmark. Ved udlændinge forstås i den forbindelse alle personer uden dansk statsborgerskab, dvs. statsborgere i andre lande samt statsløse personer. Udlændingelovgivningen omfatter især regler om udlændinges indrejse og ophold på dansk område, herunder regler om grænsekontrol, visum, arbejds- og opholdstilladelse og udvisning.

Dansk lovgivning og EU-regler

Reglerne vedrørende indrejse og ophold er fastsat i Udlændingeloven og i administrative forskrifter. De mest generelle administrative regler findes i Udlændingebekendtgørelsen samt i EU-opholdsbekendtgørelsen. Den sidstnævnte bekendtgørelse indeholder de særlige regler om ophold i Danmark for EU-borgere og andre udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne om opholdsret for unionsborgere og deres familiemedlemmer eller af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Retsstillingen for udlændinge, der ikke har statsborgerskab i EU- eller EØS-medlemsstaterne, påvirkes også i stigende omfang af EU-regulering. Det traktatmæssige grundlag herfor blev skabt med Maastrichttraktaten i 1992. Amsterdamtraktaten fra 1997 udvidede EU's kompetence i forhold til indvandrings- og asylspørgsmål vedrørende tredjelandsstatsborgere, og med Lissabontraktaten fra 2007 blev denne harmonisering omfattet af den almindelige EU-lovgivningsprocedure.

Selvom Danmark har taget forbehold over for deltagelse i EU's overstatslige samarbejde om indvandring og asyl, har Danmark gennem forskellige mellemstatslige aftaler med EU tiltrådt en række EU-retsakter, som herefter er blevet indarbejdet i dansk lovgivning. Dette gælder bl.a. for Schengenreglerne om grænsekontrol m.v. og for Dublinreglerne om, hvilken medlemsstat der har ansvaret for behandlingen af asylanmodninger. Som konsekvens af disse særlige aftaler er der forholdsvis snævre grænser for, hvor meget danske regler kan afvige fra EU-harmoniseringen på de respektive områder.

Retshistorie

Oprindelig var udlændinge helt retsløse, men bl.a. fremmede købmænd kunne sikres fred på markeder og i byerne. Under kirkelig påvirkning i 1000- og 1100-tallet vandt den opfattelse indpas, at kongen skulle beskytte udlændinge. I fortalen til Jyske Lov betones kongens pligt til at "frelse" bl.a. udlændinge. For at opnå denne beskyttelse skulle fremmede købmænd betale en afgift til kongen. Det antages, at udlændinge i Danmark siden 1200-tallet i de fleste henseender opnåede retlig ligestilling med indlændinge, forudsat at de havde fået lov til at bosætte sig i landet.

I 1500-tallet og i de følgende århundreder blev der i form af love, forordninger og privilegier givet bestemmelser om statens kontrol med udlændinges adgang til og ophold i Danmark, fx i Frederik 2.s fremmedartikler (1569), Fredericia Stads privilegier (1682), privilegier for fremmede (1748), Indfødsretten (1776), Lov om fremmede jøders adgang til at opholde sig her i riget (1850) og Lov om tilsynet med fremmede og rejsende (1875).

Det var udgangspunktet for dansk udlændingelovgivning, at fremmede frit kunne tage ophold i landet med henblik på at søge arbejde eller drive et erhverv. Adgangen til landet var dog ikke ens for alle. Mens lovgivningen stillede sig imødekommende over for formuende udlændinge, som kunne bidrage til landets velstand, var holdningen stort set afvisende over for dem, der kunne falde samfundet til byrde i forsørgelsesmæssig henseende, eller som kunne formodes at være kriminelle eller på anden vis til fare for den offentlige orden. Til disse grupper hørte bl.a. såkaldte tatere, tiggere, løsgængere og indtil 1850 fattige jøder.

Fremmedloven af 1875 opretholdt i vidt omfang principperne i en forordning fra 1828 om de "Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Håndværkssvendes omflakken i Landet, m.m.". En væsentlig forskel var dog, at Fremmedloven alene omfattede udlændinge ('fremmede'), hvorimod forordningen af 1828 var rettet mod alle, der rejste omkring i landet for at søge arbejde m.v., herunder også danske statsborgere.

Mens fremmedkontrollen endnu efter Fremmedloven af 1875 alene var rettet mod udlændinge, der kunne give anledning til forstyrrelse af den offentlige orden eller falde forsørgelsesvæsenet til byrde, skete der væsentlige ændringer omkring 1. Verdenskrig. I 1926 indførtes den ordning mht. opholds- og arbejdstilladelse, som fortsat er Udlændingelovens udgangspunkt: Enhver udlænding, som opholder sig i landet ud over tre måneder, eller som tager erhvervsmæssig beskæftigelse, må forinden have opnået tilladelse hertil. Denne generelle kontrolordning er dog i sidste halvdel af 1900-tallet blevet lempet i forhold til store grupper af udlændinge, navnlig pga. det nordiske samarbejde og siden 1972 som følge af Danmarks EF-/EU-medlemskab.

Stramninger af udlændingelovgivningen

Der er fra omkring 2000 blevet foretaget betydelige afvigelser fra flere af de principper, der lå bag reformen af Udlændingeloven i 1983. Dette er navnlig sket gennem lovændringer, som har erstattet lovbundne regler med øget mulighed for at træffe skønsmæssige afgørelser, ligesom betingelserne for opholdstilladelse til familiemedlemmer er blevet væsentligt skærpet på en række punkter.

Desuden er der gennemført markante ændringer i reglerne om asyl. Dette skete navnlig gennem reglerne fra 2015 om midlertidig beskyttelsesstatus med visse reducerede rettigheder for personer, der er flygtet fra væbnet konflikt, samt gennem øget adgang til inddragelse af opholdstilladelse for flygtninge efter det såkaldte 'paradigmeskift' i 2019. Desuden er der blevet vedtaget særlige love om midlertidig beskyttelse af evakuerede fra Afghanistan efter Talebans magtovertagelse i 2021 og af fordrevne fra Ukraine efter Ruslands invasion i 2022. Andre ændringer i Udlændingeloven sker løbende som udslag af EU-harmonisering, som Danmark gennem aftaler med EU bl.a. om deltagelse i Schengensamarbejdet om personkontrol på EU-medlemsstaternes ydre og indre grænser har forpligtet sig til at gennemføre ved tilpasning af danske regler.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig