Indfødsretten, lov om statsborgerskab, proklameret under store festligheder på Christian 7.s fødselsdag 29.1.1776. Indfødsretten fik forfatningskarakter, og enevoldskongen lovede, at den aldrig ville blive trukket tilbage. Herefter var det en betingelse for at få embede i staten, at man var født i staten, der defineredes som samtlige kongens riger og lande, dvs. Danmark, Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

Undtagelsesbestemmelser med henblik på at tiltrække rige udlændinge var få og fik ringe betydning. Politisk sigtede loven mod at skabe troskab mod konge og helstat i den sprogligt og kulturelt sammensatte stat efter rystelserne under J.F. Struensees diktatur 1770-72.

Indfødsretten legitimerede den nationale identitet, der havde udviklet sig i borgerlige danske kredse, og her blev den modtaget med spontan begejstring. Den formåede dog ikke at udrydde den danske modvilje mod kongens tysktalende undersåtter, som kulminerede med Tyskerfejden 1789-90.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig