I 1757 påtog Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab sig at fremstille kort over Danmark i 1:120.000 på grundlag af triangulation, basismåling og astronomisk stedsbestemmelse. Detailmålingen udførtes som målebordsmåling i 1:20.000. Opmålingen, rentegningen og graveringen af kortene på kobberplader for trykning blev en opgave, der strakte sig over 90 år. Napoleonskrigene omkring år 1800 bevirkede, at den danske hær fik øjnene op for, at man måtte have pålidelige topografiske kort for at kunne forsvare landet. I 1808 oprettedes Generalstaben og under den Generalkvartermesterstaben, der skulle fremskaffe topografiske og statistiske oplysninger til hæren. Hæren ønskede kort med bedre højdegengivelse og flere detaljer, end man fandt på Videnskabernes Selskabs kort i 1:120.000. Man gik i gang med en mere detaljeret målebordsmåling for udgivelse af kort i 1:60.000 eller 1:80.000. I 1842 oprettes Generalstabens Topografiske Afdeling, der overtog al topografisk kortlægning fra Generalkvartermesterstaben og Videnskabernes Selskab. I 1845 påbegyndte man udgivelsen af kobberstukne kort i 1:80.000, i 1870 af kobberstukne atlasblade i 1:40.000 og i 1866 af målebordsblade i 1:20.000. Fra 1891 blev der udgivet generalstabskort i 1:100.000.
I 1928 oprettes Geodætisk Institut ved en sammenlægning af Generalstabens Topografiske Afdeling og Den Danske Gradmåling, der stod for den primære trigonometriske opmåling og hovednivellementet. Der arbejdedes i instituttets første år med nymåling i Sønderjylland og med ajourføring af målebordsblade i en cyklus på 30-40 år. Som følge af Danmarks indtræden i NATO i 1949 ændredes kortseriernes skala til NATO-standarderne 1:25.000 (4 cm-kort), 1:50.000 (2 cm-kort), og kortet i 1:100.000 skiftede navn til 1 cm-kort. På 4 cm-kortet svarer 4 cm på kortet til 1 km i terrænet. 4 cm-kortserien påbegyndtes i 1953 og blev landsdækkende i 1978.
I 1966 gik man i gang med en fotogrammetrisk opmåling i 1:10.000 af Danmark. Opmålingen resulterede i kortmanuskripter, der kompletteredes i terrænet af Geodætisk Instituts topografer. I 1989 blev Geodætisk Institut, Matrikeldirektoratet og Søkortarkivet samlet til Kort & Matrikelstyrelsen. Målet var at samle al statslig kortlægning og fælles udnyttelse af digital teknik ved kortproduktion. Den analoge udtegning af kortmanuskripter indstilledes i 1989. Man fortsatte med ajourføring af kortserierne ved digital teknik. I 2002 besluttedes det at indstille trykningen af topografiske kort til konsumentmarkedet.
I 1989 indledte Kort & Matrikelstyrelsen et samarbejde med landets største ledningsejere om et digitalt grundkort T0 (T-nul) for såvel tekniske som topografiske kort. Det resulterede i 1994 i et samarbejde med en række kommuner om et fælles digitalt grundkort TOP10DK produceret ved digital fotogrammetrisk opmåling. I 2007 stiftede en række kommuner og Kort & Matrikelstyrelsen en organisation, der er et samarbejde om en fælles digital kortlægning i 1:10.000. Samarbejdet hedder i dag GeoDanmark og omfatter nu samtlige danske kommuner. Kortdata ajourføres ud fra årlige landsdækkende fotoflyvninger. Ajourføring af kortdata i de enkelte kommuner sker i en cyklus på 1-3 år.
Siden 2003 produceres der årligt et digitalt rasterkort, Kort25, på grundlag af nyeste data. Kort50 i 1:50.000 og Kort100 i 1:100.000 fremstilles ca. hvert fjerde år. I 2009 produceredes den første digitale højdemodel på grundlag af laserskanninger fra fly. Ud fra højdemodellen genereres højdekurver og koter til de topografiske kort.
1. januar 2013 skiftede Kort & Matrikelstyrelsen navn til Geodatastyrelsen. Samtidig blev topografiske data stillet frit til rådighed, så alle via www.kortforsyningen.dk kan hente historiske og aktuelle topografiske kort. 1. januar 2016 udskiltes Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering fra Geodatastyrelsen. Den nye styrelse har bl.a. ansvaret for den topografiske kortlægning af Danmark, Færøerne og Grønland.
Kortforsyningens hjemmeside
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.